Tryner, trivsel og turister i Trans

Velfærd for både mennesker og dyr er i højsædet hos Rikke og Franks Svineri i Trans.

Tekst: Sofie Yderstræde . Foto: Johan Gadegaard

Rikke Hesselhøj kommer gående over gårdspladsen iført staldtøj og et stort smil; hun er netop blevet færdig med morgenens runde hos dyrene på gården ”Herping”, som tidligere var en af egnens store svinebedrifter.

I dag bor her tre tamme uldgrise, men faktisk har Rikke tidligere været en af de største svineavlere i Fjaltring; mere om den historie senere …

Han, hun og hormoner

Inde i det gamle, store stuehus smider hun støvlerne og åbner døren til køkkenet. Kan man ikke lide hunde, er dette ikke stedet lige for tiden. Det myldrer ud med syv bedårende hvalpe, og i en fødekasse i bryggerset ligger seks andre hvalpe; lidt yngre end de første.

”Ja, det var egentlig ikke meningen, men vi passede min datters hanhund, da hun var ude at rejse, og så kom de her jo i løbetid,” forklarer hun med et nik mod de nybagte mødre Vera og Alice.

Man skulle ellers tro, at hun med sin baggrund som biolog og jordemoder har nogenlunde styr på resultatet af at kombinere han, hun og hormoner. Men her er de altså, og bliver til vaskeægte køkkenopdræt mellem fødder og i favne i det lune køkken, hvor Rikke finder nybagt brød, smør, hjemmelavet lammespegepølse og ost.

Bacon i fødselsdagsgave

Menuen siger en del om parret, der bor her. Mad skal gerne være lokalt og helst hjemmeproduceret. Og skal man spise dyr eller deres produkter, skal de have haft et godt liv, som tilgodeser deres naturlige behov. En holdning, ja nærmest en grundfølelse, Rikke har haft med sig gennem det meste af sit snart 50-årige liv.

Som barn var hun nemlig på besøg i en konventionel svinestald, og blev chokeret over at se, hvordan grisene levede. Da var det næsten slut med at spise kød for hende.

”Men da min søn i 2014 fyldte ti, spurgte jeg ham, hvad han ønskede sig. Svaret var bacon og frikadeller”, siger hun med store øjne.

”Men så må vi jo have nogle grise, tænkte jeg, undersøgte sagen, og kørte afsted i min Kia Rio og kom hjem med to so-unger. Året efter lånte vi en orne, og så var vi i gang”.

Noget, som hele Fjaltring, hvor hun boede dengang, snart fik at føle. For selv om de kastrerede de små orner i de nye kuld, var der nok en testikel eller to, som havde gemt sig …

”Kort tid efter havde jeg 34 grise, og endte da også i Fjaltring Revyen”, ler Rikke. For hegnsbyggeri havde hun åbenbart lige så meget styr på som kastration, så grisene brød ofte ud og pløjede rundt i byens haver i store flokke.

”Det stod på i et halvt års tid, så fik jeg styr på det - sammen med en slagter”.

Dengang boede hun med sin daværende mand og arbejdede stadig som jordemoder på Holstebro Sygehus. Men på en vandreferie i Østrig fik hun pustet liv i en gammel drøm. De boede hos en kvinde, som havde en bed and breakfast og havde ’alt i dyr’, og Rikke vidste i forvejen, at hendes dage på fødegangen var talte. Hun havde nemlig besluttet, at hun ikke ville med, når sygehuset skulle flytte til Gødstrup.

Frank blev krydsforhørt

Efter nogle år blev hun og manden skilt, og i 2018 mødte hun og Frank hinanden og blev enige om, at de havde brug for et stort sted med mange muligheder.

”Jeg kendte ”Herping”, fordi jeg lejede plads her til halm og hø til mine grise og heste. En dag ringede jeg til ejeren Helge Maagaard. Han brugte jorden men ikke bygningerne. De havde stået tomme i 17 år, taget var utæt, og der groede efeu ind gennem væggen i stuehuset. Jeg fortalte, at jeg var blevet skilt, havde fundet Frank, og at vi havde brug for plads til alle vores børn. ’Kan du gætte, hvad jeg vil, Helge?’, spurgte jeg. ’Du vil have ”Herping!’”, udbrød han, og så blev vi inviteret på kaffe, hvor Frank så ellers blev krydsforhørt.”

Og her er det jo nærliggende at tænke, at sådan en lokal landmand vil sikre sig, at han ikke solgte til et par upraktiske storbyfolk, som ikke kunne passe og drive stedet.

”Jeg var jo i forvejen nok kendt lidt som en udenbys hippie, men jeg tror godt, folk kunne lide mig,” siger Rikke med et skævt smil.

Synd for grisene

Selv om både Rikke og Frank holder meget af deres husdyr, har de ikke noget problem med at omsætte dem til mad.

”Alle får navne, men jeg kan sagtens slagte dem. Fordi jeg ved, at de ikke kunne have haft et bedre liv. De bliver skudt herhjemme på gården med munden fuld af mad”, siger Rikke og fortsætter:

”Altså, jeg synes, det er frygteligt at være herre over liv og død og at tage beslutningen. Men så sætter vi også så meget mere pris på det kød, vi spiser. Vi ved, hvor stort et arbejde det er at lave sådan en gris”.

I mellemtiden er køkkenet blevet byttet ud med en rundtur på gården, forbi de lyse, højloftede ferielejligheder, saunaen med panoramavinduet, fårene, hestene, hønsene, snedkerværkstedet og den hyggelige klinik. Snakken fortsætter inde på folden hos grisene Rosa, Line og Knut, som gnubber deres stive børster op ad alt og alle og undersøger os med trynerne og med et nysgerrigt blik i de små øjne.

”Måske synes svineavlerne, at jeg er naiv. Det bruger jeg ikke meget tid på at tænke over. Jeg har et rigtig godt forhold til min nabo, men jeg synes, det er synd for hans grise, og det ved han også godt,” lyder det fra Rikke.

”Men grundlæggende vil vi gerne vise folk, at sådan her kan man også godt leve. Det kræver ikke meget kapital at købe et sted som det her, men det kræver meget arbejde og tid at få det til at løbe rundt. Jeg plejer at sige, at jeg drømmer drømmene, og Frank skaber rammerne”.

Fakta om Rikke og Franks Svineri

• Rikke Hesselhøj og Frank Vilstrup og syv sammenbragte børn fra 9-26 år – de fire yngste bor der delvist

• Købte i 2019 gården ”Herping” i Trans

• Dyreholdet består af tre uldgrise med unger, anguskøer, får, høns, hunde, to islandske heste og tre katte

• Fem moderne ferielejligheder – indrettet i den gamle svinestald

• Snedker Poul M. Bespoke har værksted på gården

• Gårdbutik

• Sauna, isbad og fitnessrum til gæsterne

• Rikke driver jordemoderklinik og tilbyder også akupunktur og behandling med kinesisk medicin i en moderne, nyindrettet klinik på gården

• Frank bygger og renoverer det meste på gården, og har for nylig solgt sin andel i klatrekæden ”Boulders” – nu har han investeret i skovdrift og landbrugsjord, som skal omlægges til vild natur og jagt