Skovens mejse

Med sin flotte 'frisure' af fjer samlet i en lille top på hovedet er topmejsen en af de meget karakteristiske mejser, og den lever her året rundt. Men du finder den sjældent ved foderbrættet. Man skal i skoven for at opleve topmejsen, der på mange måder har en helt særlig adfærd i forhold til sine slægtninge hos de andre mejsearter.

Tekst: Kamilla Husted Bendtsen . Foto: Mikkel Jézéquel

Topmejsens fortælling hænger nøje sammen med det danske landskab og udviklingen her.

For bare 300 år siden fandtes fuglen slet ikke i Danmark.

”Topmejsen kom til Jylland fra Nordtyskland i starten af 1800-tallet, og man kan se, hvordan fuglen har bredt sig op gennem landet, efterhånden som vi har fået flere og flere plantager med nåletræer”, fortæller amatørornitolog Agner Svenstrup.

Han kender det jyske fugleliv indgående efter mere end 30 år som yderst aktiv hos DOF Vestjylland.

Det har taget tid for topmejsen at brede sig, for den er ikke alene afhængig af nåleskov, det skal helst være gammel nåleskov. Jo ældre jo bedre. Spredningen er sket i takt med, at skovene blev ældre, men det er gået langsomt, for topmejsen er en meget stationær fugl og særdeles trofast over for sit territorium. Allerede her begynder dens atypiske mejse-opførsel at vise sig.

”Topmejsen er afhængig af at have et meget stort territorium i forhold til andre mejser”, forklarer Agner Svenstrup.

Det hænger sammen med fuglens evne til at skaffe føde nok over hele året.

”Topmejsen er ikke helt så adræt som andre mejser, der let kan hænge med hovedet nedad og nå føden fra mange forskellige vinkler. Derfor skal den have et større område. Dens speciale er nåletræer, hvor den kan jage edderkopper og andet kryb om sommeren. Sommerfuglelarver er en anden favorit hos fuglen, der kender de gode planter at finde larver på. Om vinteren spiser den koglefrø”, forklarer amatørornitologen og kommer allerede igen ind på en særlig adfærd, topmejsen besidder.

Den laver vinterforråd. Det gør ingen af de andre mejser.

”Den samler edderkopper og frø fra kogler i efteråret, og så gemmer den føden rundt omkring i sit territorium. For eksempel kan den mase det ind i små sprækker under løs bark på de gamle træer, og så kan den finde det igen, når det er koldt, og der er knapt med føde”, forklarer Agner Svenstrup.

Topmejsen tidligt på færde

I vinterhalvåret lever topmejserne side om side i små flokke på 6-8 fugle, der færdes sammen i skoven, men man skal ikke tage fejl af det sæsonbestemte fællesskab. Der vogtes nøje over de gode territorier, og så snart foråret kommer, skilles de unge fugle fra flokken. De skal ud og finde deres egne steder, som typisk er de mindre gode områder. De ældre fugle sidder tungt på de gode pletter. Når de dør, kan en yngre topmejse overtage. Sådan er hierarkiet.

”Fordi topmejsen har været her hele vinteren og passet på territoriet, har den en fordel til foråret. Andre fugle, der ankommer nu, skal først til at etablere sig. Topmejsen er allerede tidligt klar til at bygge rede og få unger. Den har sit territorium på plads, og fuglene danner par for livet”, forklarer Agner Svenstrup.

Som noget helt særligt kan topmejsen selv udhugge sit redehul. Det er endnu en specialitet i forhold til andre mejser.

I gamle udgåede nåletræer hakker topmejsehunnen et hul, som hun forer med mos og græs til en blød rede.

Det gør hunnen allerede i marts – april måned, så der er travlhed hos topmejsen netop nu.

I reden lægger hun 4 - 6 æg, hvilket er det mindste antal æg for en mejsefugl. Til sammenligning kan for eksempel blåmejsen lægge op til 16 æg per kuld. Æggene er godt beskyttede i reden i den hule træstamme.

Topmejsen får også kun et kuld unger om året, hvor andre mejser får mindst to, men topmejser har en mindre dødelighed, derfor behøver de ikke formere sig helt så meget, forklarer fuglekender Agner Svenstrup.

”Andre mejser findes snart sagt over alt, i haver og i det åbne land, og her er de meget sårbare i forhold til rovfugle. Selvfølgelig kan ugler og andre rovfugle også tage en topmejse, men da den kun lever i de tætte skove, er den meget bedre beskyttet, så den lever omkring en 4 – 5 år, hvor andre mejser i gennemsnit kun lever 2 – 3 år. Og så har den sin smarte strategi med vinterforråd, der gør, at fuglene ikke går til om vinteren”, forklarer Agner Svenstrup

Sådan kan du opleve topmejsen

Topmejsen er en europæisk fugleart, den findes kun i Europa. I dag kan fuglen ses over hele Danmark, men da den kun spreder sig langsomt og over korte afstande, findes langt den største koncentration stadig i de midt – og vestjyske nåleplantager. Topmejsen kan også findes enkelte steder på Fyn, og ind imellem ses den på Sjælland, men her er det svenske fugle, der kommer på besøg. Der findes ikke en egentlig ynglebestand.

Vil man gerne ud og opleve mejsen med den charmerende frisure, skal man altså en tur i skoven – nærmere bestemt steder med nåleskov. Gerne gammel nåleskov og gerne af en vis størrelse.

”Jeg vil tro, der yngler et par stykker på militærarealet ved Holstebro og i Vestskoven, men ellers findes de i Stråsø Plantage for eksempel i området ved Gosmer. Klosterheden og Husby Plantage er også gode steder og ved Borris Hede”, siger Agner Svenstrup.

Som forberedelse kan man finde topmejsens rullende kald på nettet og lære det at kende, så man kan genkende det derude – og ellers er det helt ok at ”snyde lidt”, siger amatørornitologen og giver et tip til appen Merlin Bird ID, hvor man kan optagede fuglestemmer, man hører og få dem identificeret med det samme. Det kan gøre det lettere at finde ud af, om topmejsen er i nærheden.

Endelig skal man huske en god kikkert. Og som med så meget andet i naturen gælder det om at have tålmodighed og have evnen til at være stille.

Man skal ikke nødvendigvis jage rundt for at se fugle, man skal sætte sig stille et egnet sted og vente, så kommer fuglene forbi. Hvis man er heldig.

Topmejsen

Der lever ni arter af mejser i Danmark: Spætmejse, halemejse, pungmejse, blåmejse, musvit, sumpmejse, fyrremejse, sortmejse og topmejse.

Topmejsen lever udelukkende i ældre nåleskov, og i farten kan den forveksles med sortmejsen, der også lever her, men får man først set fuglen forfra, er der ingen tvivl: Det er kun topmejsen, der har den karakteristisk strittende fjerpragt på toppen af hovedet.

Toppen er sort og hvidstribet, fuglen er mørkegrå på oversiden og lysegrå på undersiden.

Det er en lille fugl på omkring 11 cm og en vægt på beskedne 10 – 13 gram.

Topmejsen er meget territorial og standfast.

Den danner par for livet og får et kuld unger om året.

Topmejsen spiser insekter og edderkopper i sommerhalvåret og koglefrø om vinteren. Som den eneste mejse laver den vinterforråd i form af insekter og frø, den gemmer i sprækker i træstammerne.

Bestanden af topmejser er gået tilbage de seneste mange år. Fra 1986 – 2023 er bestanden faldet med 50 – 80 % ifølge DOF.dk. Topmejsen er fredet, men vurderes ikke som truet.

Der findes omkring 10.000 – 15.000 ynglende par i landet.