
Bæredygtighed og handlekraft trives på hf i Nørre Nissum. Høns, kaniner, regnvandstønder og grøn kantinemad er skridt på en fælles vej.
Tekst: Helle Ringgaard . Foto: Mads Krabbe
På græsset, som engang var campus’ bedste rundboldbane, står Tiny House 1; minimale boligforhold bygget i biologisk nedbrydelige materialer. Tiny House 2 er på vej; et eksperiment i at bo småt i genbrugsmaterialer og uden vand og strøm.
“Vi var lidt trætte af, at husene lige skulle stå der, men der er jo andre steder vi kan spille. Nu kommer vi her alligevel for at se til hønsene og kaninerne - på den måde er der kommet et helt andet liv på banen”, fortæller Luna Høyer Holgersen og Hjalte Leth Graversen. De går begge i 3. hf og bor på kostskolen i Nørre Nissum.
Ønsket om at lægge jord til små huse i anderledes byggematerialer spirede på hf-årgangen før deres. Efter en inspirationstur til økolandsbyen Friland var eleverne begejstrede; den slags bæredygtig brug af klodens ressourcer var værd at vide mere om og prøve af!
“Som lærere kunne vi godt se det urealistiske i, at eleverne selv skulle bygge husene i den fritid, som er tilbage efter en skoleuge, så vi indgik samarbejde med bygningskonstruktøruddannelsen og Vestjyllands Højskole, som leverer husene”, fortæller biologilærer Jens Hagelskjær.
Tanken er, at elever eller gæster med tilknytning til VIA’s uddannelser (udover hf-eleverne kommer samtlige VIA’s lærerstuderende også på campus i Nørre Nissum) skal fylde liv i husene. Fra deres overnatninger og daglige brug høstes data til grund for ny viden om indeklima, støj, fugt, forbrug; fordele og ulemper for miljø og mennesketrivsel.
Bygningsingeniører i Horsens vil forske og lærere på Nørre Nissum undervise i fremtidens klimabevidste boliger.

De seneste tre år har Jens Hagelskjær stået i spidsen for ‘Bæredygtighed og Handlekraft’ - et omfattende projekt designet til at give Nørre Nissums hf-elever viden og erfaring til at kunne handle konstruktivt og målrettet i deres hverdag, i stedet for at synke ned i klimaapati.
De små huse står ikke alene. Hverken på boldbanen eller som afkast af ‘Bæredygtighed og Handlekraft’. Regnvandstønder, højt græs, høns, hængekøjer, el-cykler, kaniner, kvashegn, frugttræer og byttemarkeder er kommet for at blive.
“Projektet lykkedes så godt, fordi vi er i stand til at gå på to ben. Vi har den daglige faglige undervisning og vi har et miljø omkring kostskolen, hvor de unge også kan gøre sig erfaringer med at leve bæredygtigt udenfor pensum og skoleskema”, fortæller Jens Hagelskjær.

Gennem undervisningen har samtlige elever mødt forskellige tilgange til projektet. Det er naturligvis dukket op i naturfagene. Eleverne har blandt andet været omkring pumpestationer, Klimatorium i Lemvig og på besøg hos Klima- og Forsyningsingeniøruddannelsen for at få indblik i komplikationerne ved at udvinde og binde energi i brint; Power to X. Dansktimerne fandt sted ved til Høfde 42 for at læse klimalyrik.
“Faglærerne gik godt og positivt ind projektet. Det kan være udfordrende at komme med et nyt projekt og få det implementeret i den eksisterende undervisning, men det blev taget rigtig godt imod”, fortæller Jens Hagelskjær.
Med sin bevidste søgen ud i en større verden af viden og håndværk har projektet også bidraget til de første bæredygtige skridt i retning af den fremtid, hvor en ny professionsrettede EPX-uddannelse afløser hf’en.

Om vinteren sover "gærdesmutteklumperne" gerne i mejsekasser i haven. I naturen bygger fuglene vinterreder, som de sover i. Det er noget særligt for gærdesmutten, at den også bygger om vinteren, og rederne er lette at kende.
"Reden er helt rund og bygget af mos og blade", forklarer Leif Novrup.
Her i foråret er det slut med at sove vinge mod vinge. Nu bliver fuglene i stedet rivaler og udser sig hver sit territorium.
Gærdesmuttehannen får travlt. Han skal bygge mange store reder. Det er betydelige mængder grønt mos, der skal flyttes. Han kan bygge op til 4 - 5 store reder på én gang.
Herefter tiltrækker han en hun med sin sang, og han viser hende rundt til alle sine runde moshuler.
"Hunnen vælger, hvilken rede hun vil bo i, og så går hun i gang med "indretningen", hvor hun forer reden indvendigt med dun", fortæller Leif Novrup om arbejdsdelingen.
En heldig gærdesmuttehan kan sågar få tiltrukket to hunner, som han får installeret i hver sin rede.
"Han synger for dem begge hver dag og hjælper med at fodre ungerne begge steder", forklarer ornitologen om den travle tid, der venter den flittige fugl.
Han har også en god nyhed: Gærdesmutten har stor succes med at yngle. Den kan godt få to kuld unger på en sæson, og der kan være 6 - 8 unger i hver.
Derfor kommer bestanden heldigvis hurtigt op igen, selvom et stort antal dør om vinteren.

Kostskolen, hvor over halvdelen af Nørre Nissums knap 140 hf-elever bor, har fra begyndelsen været en bærende søjle for udlevet handlekraft. Efter en indledende brainstorm, som hvirvlede muligheder op i størrelsesordenen fra atomkraftværker til kompostorm, samlede ni elever sig i en inspirationsgruppe sammen med Jens Hagelskjær.
Sammen søgte de til steder som rensningsanlæg, køkkenhaver og Klimatorium for få ideer til, hvordan de kunne blive del af fremtidige løsninger på nutidige udfordringer.
Kunne man opsamle regnvand, så mindre mængder havnede i kloakken, og rent drikkevand ikke blev brugt til at vande med? Tjek! Kunne man hjælpe hjemløse insekter og få flere forskellige planter ved at lade være med at slå alt græs? Tjek! Kunne man få høns til at lægge æg, luge og gøde under frugttræer med kompost? Tjek! Kunne man lade være med at købe tøj og i stedet bytte sig til fornyelse i skabet? Tjek! Kunne man spare på det dyre kød til daglig, så der blev plads i budgettet til en fin gallamiddag? Tjek!

“Vi kan ikke revolutionere verden, men vi kan tage små skridt i levede liv, så bæredygtighed bliver del af dagligdagen. Et bæredygtigt fællesskab er også pladsen til at være forskellige i respekt for hinanden”, opsummerer uddannelsesleder Søren Højris Jensen.
Skovlandbrug var også et brændende elevønske, men for langsigtet og arbejdskrævende til at se resultater på de to-tre år, som eleverne er i Nørre Nissum. I stedet rummer dagligdagen nu mulighed for at få smagsprøver på en alternativ livsstil med halm i væggene, frugt på træerne og høns i haven. Kostskolen har serveret sin første æblekage bagt med frugt af egen avl.
“Nogle får afdramatiseret deres fordomme om ‘hippielort’, andre får forstyrret deres romantiske billeder, når de lugter hønsemøg. Det glædeligste er at opleve, hvor engagerede eleverne er. De lægger frivilligt arbejde og fritid i noget, som kommer til at leve videre i årevis”, fortæller en tilfreds Jens Hagelskjær.

Luna Høyer Holgersen og Hjalte Leth Graversen glæder sig også over at være med til forandringerne. De kan lide at mærke ansvar. De kan lide at gøre en forskel for noget levende. Sidste år var de henholdsvis Team Kanin og Team Høns. I år er ugens skiftende pasningshold samlet i Team Dyr. Pjuske og Stampe tiltrak flere og krævede mindre end de otte, nu syv, hvide høns; også selv om en solcelledrevet hønseluge er kommet til og automatisk sikrer, at de er lukket inde til nat.
Stampe og Pjuske er i særklasse populære. Hjemve eller en træls dag i skolen kan blive lidt bedre, når man mærker et andet bankende hjerte bag blød pels.
Trivsel og læring hænger sammen, og på hf i Nørre Nissum hænger eleverne rigtig godt ved, uanset om de går på den to-årige eller den særlige tre-årige linje for ordblinde.
Tallene viser, at 95-97 procent af en årgang gennemfører deres uddannelse. Sådan var det, allerede inden kæledyrene kom, så selv om deres tryghedseffekt er til at tage og føle på, bliver den næppe mærkbar i statistikkerne.
Kaninerne fik i øvrigt selv bedere boligforhold i sommerens løb; nu kan de trække sig tilbage til en menneske- og kælefri zone i cykelskuret, hvis trivselsarbejdet tager lidt for hårdt på dem.

“Da vi kom, var her hverken høns, kaniner, hængekøjer eller udendørsfitness. Nu er der altid et sted at gå hen. Det er en udfordring at blive venner med høns, men rart at se deres adfærd og trivsel. Det er en god udvikling. Og god erfaring til når man har job og eget hus og vil have høns. En fremtidssikring”, siger Hjalte Leth Graversen.
Han har også stor glæde af campus’ nye el-cykler til sit fritidsjob i Fabjerg. To af de tre el-cykler kan lejes af hele byen. Fællesskab med naboerne i lokalsamfundet indgår også i tankerne om bæredygtighed. Hele byen er velkommen til at bidrage til kvashegnet i stedet for at køre haveaffald på genbrugspladsen.
De to elever er også enige om, at kantinens omstilling til grønnere, mere klimavenlig mad er værd at lære at leve med, at grøntsager smager godt og kød godt kan undværes, når kantinen har sine grønne vegetardage.
“Når man flytter rigtigt hjemmefra, er det godt at vide, at man ikke behøver købe kød hver dag, for man har kunnet leve uden i tre år. Og når man på Klimatorium kan se, hvor meget af Danmark forsvinder, hvis vandet stiger, så er klima jo ikke for sjov! Så er det i orden at spørge, hvad vi selv kan gøre, og så gøre det”, siger Luna Høyer Holgersen.
Projekterne ‘Bæredygtighed og Handelkraft’ og det netop igangsatte ‘Grøn Omstilling’ er støttet af Region Midtjyllands Uddannelsespulje med henholdsvis 1,5 og 1,1 millioner kroner.
Artiklen er produceret i samarbejde med VIA hf i Nørre Nissum