Skovmåren lever skjult

Skovmåren er lidt af et mysterium. Den hører til de mest sjældne pattedyr i Danmark med under 1.500 individer på landsplan. Den er sky, den er aktiv om natten, den er svær at få øje på, og faktisk ved vi ikke ret meget om den. Hvad er skovmåren for én? Og hvor kan du møde den i Vestjylland?

Tekst: Kamilla Husted Bendtsen . Foto: Mikkel Jézéquel

”Plump” sagde det, da en død dueunge pludseligt og uden varsel landede for fødderne af skovløber Karsten Jensen fra Naturstyrelsen Vestjylland. Han var ude at gå i naturen tæt på sit sommerhus i Midtjylland, da denne makabre oplevelse indtraf.

Knap nok havde han fået kigget ned på den døde unge, før endnu en blev slynget ned lige for næsen af ham. Og så en tredje. Plump. Som om nogen sad oppe i træet ved siden af ham og havde gang i et bizart jongleringsnummer på liv og død.

Og med ét viste gerningsmanden sig. En skovmår pilede med lynets hast ned af træstammen, snuppede to små døde duer og snoede sig op i træet igen. Lidt efter hentede den det tredje offer.

Nok kan den se nuttet ud med sine runde øre, lodne pels og små sorte øjne, men skovmåren er et rovdyr i topklasse. En uovertruffen jæger der med enorm fart og elegante bevægelser kan indhente både springende egern i trækronerne og mus i sprint i skovbunden. Og så går den heller ikke af vejen for med mere ufine metoder at bide halsen over på forsvarsløse unger i fuglereden.

Skovmåren er et spændende dyr, som det nok kunne være interessant at lære mere om.

Og det tager ikke lang tid, hvis man vil læse om det sjældne pattedyr. Når man er igennem et par korte afsnit om udseende, levevis og fødevalg, ender man mange steder i en ’blindgyde’, nemlig ved sætningen: ”Ellers ved vi ikke meget om den”.

Hvorfor gør man egentlig ikke det?

Et liv i ly af mørket

En af dem, der har beskæftiget sig netop med at blive klogere på skovmåren, er biolog Bo Håkansson. Han er ansat ved Danmarks Naturfredningsforening, som har haft flere projekter med fokus på skovmåren gennem årene.

Bo Håkansson forklarer, at der særligt er to grunde til, vores viden om skovmåren er forholdsvis begrænset.

For det første er der skovmårens levevis. Det vimse dyr, der som regel holder afstand til mennesker, er svær at følge derude.

”Den er rigtig svær at komme til”, siger biologen.

”Den er svær at få øje på, den færdes om natten, den er sky, den farer hurtigt omkring”.

For det andet handler det om vilje og prioritering. Selvom vi i Danmark er forpligtet til at holde øje med og beskytte skovmåren, fordi den står på EU’s habitatdirektiv, så har det ikke været noget, man har gjort en stor indsats for politisk, må Bo Håkansson erkende.

Hos Danmarks Naturfredningsforening er en af deres fokusområder netop at få mere viden om skovmåren og at få politikerne til at prioritere en decideret forvaltningsplan for dyret.

Men hvorfor er det egentlig vigtig med mere viden, og hvad skal vi vide?

”Når vi ikke ved, hvor mange dyr der findes, så ved vi heller ikke, om bestanden vokser lidt, og det går fremad, og hvad det eventuelt skyldes. Eller om den er i tilbagegang og nu er ekstra truet”, siger Bo Håkansson og fortsætter:

Derved kan vi ikke gribe ind, hvis bestanden er i fare. Vi ved ikke, hvilke konkrete trusler der særligt påvirker skovmåren”.

Man ved heller ikke præcis, hvor dyrene findes, hvilke krav de har til territoriestørrelse, skovsammensætning, hvordan de bevæger sig i landskabet gennem årstiderne, og hvordan de påvirkes af forskellige måder at dyrke skovdrift.

Fra almindelig til truet

I kilder fra 1834 kan man læse, at skovmåren dengang var meget almindelig i hele Danmark. Hundrede år efter i 1932 lavede man den første egentlige undersøgelse af skovmårbestanden, og her fandt man, at skovmåren nu var yderst sjælden i de danske skove og helt manglede mange steder, blandt andet i Vestjylland. Dengang var skovmåren et yndet jagtbytte, men dyret blev efterfølgende fredet i 1934 og totalfredet i 1967. På trods af fredningen og det faktum, at der faktisk er kommet mere skov i Danmark siden da, er bestanden stadig beskeden med under 1000 individer på Sjælland og det samme i Jylland. Selvom vi ikke kender alle skovmårens udfordringer i detaljer, så ved vi dog flere ting, som spiller ind. Mangel på levesteder er en de øverste trusler på listen.

”Skovmåren vil gerne have større sammenhængende skovområder og gerne ældre skov med gamle træer”, siger Bo Håkansson.

”I Danmark har vi mange plantager med træer i samme alder, og landskabet er fragmenteret – der er afstand mellem de store skovarealer”, forklarer han videre.

Før i tiden fandt man ofte døde mårdyr med rotte- og musegift i maven. De var forgiftede af at spise forgiftede mus. Men i dag er der nye regler på området, og gnavergifte har nu lavere risiko for at forårsage det, man kalder sekundær forgiftning.

Så er der husmåren. Den har man måttet jage indtil for ganske nyligt, og da det er svært at skelne de to, kan man ikke udelukke, at der ved en fejl er blevet skudt en skovmår ind imellem.

”Endelig er der noget, der tyder på, at skovmåren måske holdes lidt nede i konkurrencen med husmåren, som også bor i skoven og spiser samme føde og så videre”, siger Bo Håkansson.

Men den altoverskyggende årsag til mange dødsfald blandt skovmår er trafikken, og netop denne årstid omkring sensommer og efterår er et særlig kritisk tidspunkt for dyrene. Ungerne flytter hjemmefra og færdes nye og uprøvede rundt i landskabet.

Men netop de trafikdræbte dyr er guld værd i forhold til at skaffe ny viden.

”Når vi finder et ihjelkørt dyr, så er det bevis for, at dyrene findes netop dér! Det er med til at give os pejlemærker for, hvor der lever skovmår. Der kan dog sagtens leve skovmår andre steder, selvom man ikke finder døde mårer i området, så det er ikke et helt præcist kort, man får tegnet på den måde”, siger Bo Håkansson.

Skovmåren findes i Vestjylland i dag

Skovmårbestanden står overfor mange trusler, kendte som ukendte, og ser ud til at have svært ved rigtig at komme på fode, selvom der har været en lille stigning i antallet siden 70’erne, og bestandene synes nogenlunde stabile. Dyrene er klart tilbage i det vestjyske, efter man vurderede, at de en overgang var helt væk her i begyndelsen af dette århundrede.

Det kan skovløber og naturvejleder Karsten Jensen, der havde den store oplevelse uforvarende at være med skovmåren på dueungejagt, skrive under på. Til daglig bor og arbejder han i Klosterheden, og her færdes skovmåren med garanti. Naturvejlederen har selv været heldig at se den enten tidligt om morgenen eller omkring skumringstid. Skovmåren er nataktiv, så chancen er størst på de lidt skæve tidspunkter.

Skovmårens tilstedeværelse har en særlig virkning på skovens øvrige dyreliv, fortæller han:

”Folk er nogle gange forundrede over, at de ikke ser flere egern her i Klosterheden, for vi har så mange grankogler. Men det er simpelthen skovmåren, der holder bestanden nede”.

Der er altså mad til skovmåren i Klosterheden, og der er også boliger.

”Vi har sortspætte i Klosterheden, og den laver nogle ret store huller i træstammerne, når den laver rede. Når sortspætten flytter videre næste sæson, flytter skovmåren gerne ind”, forklarer Karsten Jensen, der også har oplevet skovmåren flytte ind i en lidt alternativ bolig.

”I Naturstyrelsen har vi et projekt, hvor vi sætter redekasser op til perleugle, og når vi tilser kasserne, oplever vi indimellem, at det er skovmåren, der er flyttet ind i stedet for. Nogle gange har den også haft depot i uglekassen, så den er fyldt af døde duer, døde mus og andet overskydende jagtbytte, måren har fanget og gemt til senere. Så flytter uglen ikke ind her”, siger Karsten Jensen og fortæller, at der også er skovmår i Stråsø Plantage, hvor de ligeledes har taget godt imod kasserne tiltænkt perleuglen.

I en artikel i Dagbladet Holstebro-Struer fra 2018 fortæller naturfotograf Keld Christensen, at han efterhånden oplever flere og flere skovmårer i skovene omkring Holstebro.

Nye naturtiltag kan hjælpe

Selvom skovmåren er et dyr, der måske godt kunne bruge en hjælpende hånd, har Naturstyrelsen ikke deciderede projekter målrettet netop den, fortæller Karsten Jensen, men både han og biolog Bo Håkansson øjner dog en masse gode naturtiltag, som indirekte kan komme netop skovmåren til gavn.

”I dag har vi fokus på at skabe en mere varieret skov og også lade døde træer ligge eller blive stående. Det giver en mere ”rodet” skov med mere føde for skovmåren, og det giver levesteder til den”, siger Karsten Jensen og nævner også de nye naturnationalparker med store sammenhængende naturområder som noget, der vil gavne skovmåren.

Bo Håkansson nævner derudover den grønne trepartsaftale og dens fokus på mere skov som et skovmårvenligt tiltag. Særligt hvis det sker på den rigtige måde.

”Jeg håber, man vil lade landskabet springe naturligt i skov, det giver en mere naturlig fordeling af skov og åbent land med mere glidende overgange, og det er godt til skovmåren, der godt kan lide lysninger i skoven også, for der er godt med mus”, siger han.

Endelig er den danske naturgenopretningsplan lige på trapperne. Den kommer, fordi vi via EU er forpligtet til at genoprette levesteder. Her kan også være gode ting i vente for skovmåren, så måske kan man håbe, fremtidige generationer også vil kunne møde den charmerende chokoladebrune skovjæger derude.

Skovmåren

Skovmåren er på størrelse med en slank kat. Den kan blive omkring 50 cm i kropslængde og dertil en busket hale på 20 – 25 cm. Hannen er større end hunnen og kan veje op til 2 kg.

Pelsen er mørkebrun, og foran på halsen har den en karakteristisk æggegul plet. Den har små afrundede ører og en mørk snude.

Den findes på Sjælland og i det meste af Jylland syd for Limfjorden, men man regner med, den er uddød på Fyn. I Vestjylland kan man være heldig at møde skovmår både i Klosterheden Plantage og Stråsø Plantage.

Man kan nok gætte det af navnet: Skovmåren lever i skoven og helst i større sammenhængende og gamle skovområder.

Den lever i hule træer eller i forladte egern- eller rovfugleredder.

Skovmåren lever alene og har et fast territorium, som den mærker af med duft fra sine kirtler under halen.

Hunnen føder et kuld på 2 – 5 unger om året. Det sker i marts-april. Ungerne fødes nøgne og blinde, og de dier mælk hos moren et par måneder.

I efteråret, når ungerne er omkring et halvt år gamle, forlader de deres mor og skal ud klare sig selv. De er kønsmodne, når de er et år.

Skovmåren parrer sig i juli – august, men hunnen har forlænget drægtighed. Det vil sige, at de befrugtede æg først sætter sig fast og udvikles til foster hen mod vinter. Derved fødes ungerne først, når der er mere føde tilgængelig.

Skovmåren er et rovdyr med en bred smag. Den jager mus og rotter, egern og småfugle, og den går på rov i fugleredder efter både æg og unger. I efteråret kan den også spise bær og frugter. Finder den et ådsel, går det også an at spise.

Skovmåren og husmåren

I Danmark har vi både skovmår og husmår, og de to kan let forveksles, for de ligner hinanden meget i udseende og levevis. Det er dog to forskellige arter, og de kan ikke få fælles unger.

Husmåren lever også i skoven, men den er mere opsøgende mod menneskelig bebyggelse, og man kan opleve, at den flytter ind på loftet i tomme bygninger eller i beboede huse.

Skovmåren er mere langbenet og slank end husmåren, og den er mere chokoladebrun i pelsen, hvor husmåren er mere grålig og har en lys næse.

Det kan være svært at se, hvis ikke de to dyr ses side om side.

Den bedste måde at skelne dem på er ved at se på halspletten: Skovmårens halsplet er nærmest gul og den rundes af ved forbenene, mens husmårens er kridhvid og ofte splittes og fortsætter lidt ned af hvert forben.

Både skovmåren og husmåren er sjældne og opført som ”næsten truet” på den danske rødliste.

OBS: Skovmåren er totalfredet i Danmark.

Derimod var der indtil sidste år fast jagttid på husmår fra 1. september til 31. januar, men fra 2024 er husmåren også fredet - dog må den reguleres, hvis den gør skade på fx huslofter.

Vil du hjælpe med at skaffe ny viden om skovmåren?

• Hvis du ser en skovmår, død eller i live, så tag gerne et foto, hvis det kan lade sig gøre, og husk at registrere din observation på arter.dk. Det giver værdifuld viden om dyrenes udbredelse.

• Indlevér døde dyr, hvis du har mulighed for det. Finder du en død skovmår, så put den gerne i en plastikpose vedlagt en seddel med findestedet og dit navn, og indlevér den enten hos Naturstyrelsen Thy, Naturstyrelsen Himmerland eller Naturstyrelsen Kronjylland. Herfra sendes dyrene til videre undersøgelse på Aarhus Universitet, og det kan give vigtig viden om blandt andet sundhedstilstanden hos den danske mårbestand.