Helhed i håndværk og hverdag

Helhed i håndværk og hverdag

Peder Frølund Buch har sammen med Sara Brunn Buch bygget Hornvarefabrikken i Bøvlingbjerg op til et moderne brand. Grundtanken er bevarelse og udvikling, både af håndværk og landsbyliv.

Tekst: Helle Ringgaard . Foto: Johan Gadegaard og Helle Ringgaard

Hornvarefabrikken i Bøvlingbjerg har opfyldt en drøm, flere faktisk, for ægteparret Sara Brunn Buch og Peder Frølund Buch. Først og fremmest har de reddet først et, nu to, produktionshåndværk fra at uddød i Danmark. De har opbygget et brand og udviklet hornet som materiale fra gammeldags praktisk brug til moderne dekorativt design.

Senest har de med Hornvarefabrikken opnået, hvad enhver producent drømmer om: støt stigende efterspørgsel på årets nyheder; årets engel, årets fugl, årets blomst. Man er blevet et samlerobjekt. 

Selv om hver genstand, takket være hornets farvespil, stadig er sin egen personlighed, så er Hornvarefabrikken på vej til at finde sig tilrette med en form for tematisk serieproduktion. En helhed som forbinder elementerne i årshjulet.

Endelig har arbejdslivet med Hornvarefabrikken givet familien Buchs fire børn en opvækst i et lokalsamfund med skole, fritidsliv og bedsteforældre tæt på. Den helhed er mindst ligeså central en del af glæden.

I 2008 flyttede parret og deres fire børn tilbage til Bøvlingbjerg fra Fyn. Sara Brunn Buch er uddannet fra Seminariet for Kunst & Håndværk i Kerteminde. Undervejs havde hun også boet på Kreta og sammen med Peder i London.

Sara Brunn Buch er Hornvarefabrikkens smykkebærende ansigt udadtil og værkstedets indre kreative drivkraft. Peder Frølund Buch sætter rammen om fortællingerne og den daglige drift. Virksomheden og dens knopskud er deres fælleseje. Værdigrundlaget ligeså. 

“Vi har meget et jord-til-bord perspektiv og ser en sammenhæng mellem gode materialer og forsvarlig brug af de ressourcer, som omgiver os”, siger Peder Frølund Buch.

Nyt gammelt håndværk

I april i år fik endnu et udrydningstruet håndværk, forsølvning, en fremtid i Bøvlingbjerg. Da flyttede Forsølvningsfabrikkens store elektrolysekar ind i de lyse lokaler på Storbjergvej 2.

Nu kan besøgende i Hornvarefabrikkens flagskibsbutik se ind til begge husets åbne værksteder. Per Moeskjær og kollegerne med horn og slibemaskiner til den ene side og Poul Brink blandt blomsterblade og elektrolysekar på den anden.

Idealer om bæredygtighed og om at sætte så lille et slidspor på kloden som muligt bliver muligvis udfordret, når man ikke længere kun arbejder i horn, men også forsølver - eller forkobrer - friske rosenblade, påskeliljer, orkideer eller 700 sæt ellekogler, som ellers ville forgå i skovbunden.

Peder Frølund Buch ved det godt. Men her vinder bevarelsen af et håndværk over den naturlige nedbrydelighed. 

“Derfra kan vi så sørge for at udøve håndværket så skånsomt som muligt”, siger han.

Det betyder blandt andet, at der ikke ledes spildevand ud fra elektrolysekarrene med kobbersulfat. Vandet bliver renset i et lukket system og genbrugt. Siden anlægget blev sat op i november 2024, har en inddampningsmaskine foreløbig udvundet under en liter slam, som skal deponeres forsvarligt som farligt affald.

Genanvendelse og bæredygtighed er også tænkt ind, når fritureolien, hvor hornvarer behandles, indsamles og havner som flybrændstof, og når omrids fra produktionen af skeer omformes til armbånd. 

Forsølvningsfabrikken er nu den eneste i Danmark, som helt lader naturens individuelle former råde bag lag af kobber eller sølv. Andre producenter er for længst gået over til støbeformens faste ensartethed.

Gode legekammerater

“Vi samler på gamle håndværk. Vi har en liste over håndværk og fabrikanter, vi gerne købte, hvis vi havde alle penge i verden. Det har vi ikke, så i stedet finder vi gode legekammerater. Det er skønt med gode håndværkere, som er specialister på deres felt. Når folk fordyber sig og gør sig umage, er det ligegyldigt, om de laver bælter eller hornbriller!

Et sted på Kreta har de virkelig forstand på at garve og gennemfarve skind; noget man nærmest aldrig ser mere. De arbejder sammen med en systue, hvor Saras spænder og knapper bliver syet ind i deres tasker, som vi så forhandler. Vi samlede gerne åbne værksteder for glas, ler og læder, så folk også kunne se de håndværk leve.

“Det handler om at bevare viden om materialer og processer. Ét produkt kunne være nok til at holde et helt håndværk i live, men Saras krøllede hjerne er nødt til at lege med materialet og udfordre dets muligheder. Sådan opstår ny viden, og håndværket udvikler sig videre. Og det er klart; hvis vi ikke også fremstiller noget, som kan sælges, forsvinder grundlaget. Vi er nødt til at være kommercielle for at bevare håndværket,” fortæller Peder Frølund Buch.

Værd at samle på

En knap til 20 kroner er dyr, et par øreringe til 300 kroner er ikke. Eller hvordan?

Med årene og erfaringerne er de praktiske og traditionelle varer i horn som skeer, skohorn, knapper og kamme kommet til at udgøre en mindre andel af Hornvarefabrikken. Selvom Sara Brunn Buch forfiner og forenkler produktionen, viser kunder sig fortsat mere parate til at betale prisen for pyntegenstande. Fra smykker i eget design og samarbejder med haute couture-designer Jørgen Simonsen til interiør og boligudsmykning.

Forsøget med samlerobjekter begyndte for ti år siden med en engel. Den var folk dengang temmelig ligeglade med. En fugl slog heller ikke an. En klokke til jul ringede også forgæves. Sara Brunn Buch udsendte i 2018 en ‘kors-engel’, som heller ikke rigtig lettede. Til gengæld gav den nye engel så småt 2015-udgaven luft under vingerne. Eksperimenterne fortsatte; i to år tilførte Jørgen Simonsen årsenglene fransk finesse og begrebet ‘limited edition’ blev indført; pynt og genstande som kun produceres én sæson.

I det herrens Corona-år 2021 kom inspirationen fra lige dele eventyrprinsesse og Europas forenede skytsengle (særligt én i Budapest). Det underliggende budskab var fællesskab og sammenhold i en svær tid. 

“Det gav mening for os, og på den måde opstod ideen om et årstema; en sammenhæng at se vores varer i. Værdigrundlaget for et årstema er helt klart mit ønske. Det giver en helhed for vores produkter og vores folk at forholde sig til. Sara er konstant under pres for at producere fremad; årstemaet er både et benspænd og en ramme for hende at arbejde indenfor”, siger Peder Frølund Buch.

2022 kom til at stå i stjernernes tegn. Årsenglen bærer en stjerne, og kæmpestjerner i horn så dagens lys. Dernæst fulgte Engle, så Fredsduen og igen i år Fred, symboliseret ved hjerter.

“Ja, det er naivt, men åbne hjerter er grundforudsætningen for, at vi kan leve med hinanden i respekt og accept. Vi må være i fred med os selv for at kunne skabe fred i verden.”

Det åbne hjerte er gået igen på tværs af årstiderne. I foråret blomstrede det, til jul vil hjertet være at finde i både årsenglen og det snefnug, som kun falder i år og derefter vil være væk.

Skytsengle og fortællinger

Englene bliver ikke udsolgt. Og de hænger fremme hele året. Både i butikkerne og hjemme hos folk. For skytsengle er til meget mere end jul; til den som har mistet og sørger, til det nyfødte barn, til lykke på rejsen, til barnebarnet, som lige har taget kørekort. Fortæller kunderne, når de får pakket gaverne ind ved disken.

“Vi er bevidste om, at vi sender fortællinger ud med vores produkter. Det er vi glade for at gøre. Det fortjener håndværket. Og arbejdsglæden bliver endnu større, når vi får fortællinger tilbage fra folk, som køber vores ting.”

Årshjulet for sæsonvarer begynder til påske med Ægget, i forsommeren kommer Fuglen og Blomsten i tide til, at studenterne springer ud, Englen hilser turisterne velkommen i juli, og efter efterårsferien er årets særlige julepynt i handlen.

Sidste års engel er solgt i 4.000 forskellige eksemplarer. Foreløbig. Det tal kan stige, for hver ny årgang lader til at skærpe interessen for de tidligere. Mange mennesker holder af at samle, og når ikke to er ens …

At give videre

Familien Buchs fire børn er i alderen 18 til 24 år. To bor stadig hjemme og har Bøvlingbjerg som udgangspunkt for gymnasieliv og tømrerlære. To har foreløbig fulgt deres egne veje ud i verden, ligesom deres forældre gjorde som unge.

“Det er naturligt at ville ud at se verden, og ingen skal være forpligtede til at vende hjem for at overtage en familievirksomhed. Derfor vil jeg stadig gerne, at vi har noget at give videre, hvis det på sigt viser sig, at de vil. Men der er intet pres - og så snart man har sagt det, ligger der jo alligevel uundgåeligt et pres! Og selvfølgelig vil vi gerne have vores børn tæt på”, siger Peder Frølund Buch.

Hans egen fars stemme var blandt de mest højlydte kritikere, da den unge familie Buch ville tilbage for at drive hornvarefabrik i Vestjylland. For hvad tænkte de på?! Hvilken fremtid kunne et lille lokalsamfund på kanten af kommunen tilbyde dem og deres børn?

“Det er en historie, jeg stadig fortæller. Den er sand, og samtidig er det også sandt, at ingen er lykkeligere end bedsteforældrene, for at børnebørnene er her.”

Selvstændigt familieliv

Virksomheden er indgået som en naturlig del af familiens dagligdag. Ikke kun i snakke hen over middagsbordet, men også som rammesætter for en hverdag, hvor Sara og Peder på skift stod som alenevoksen med madpakker, aftaler og vasketøj.

“Da jeg havde flest rejsedage, var jeg væk 85 dage om året. Sara rejste også en del, og det betød, at vi begge fik alenetid med børnene. Den erfaring ville jeg ikke have undværet. For eksempel viste det sig, at rugbrødsklapsammen var acceptabelt som far-madpakke. Det lod de sig ikke spise af med fra Sara!”

Ud fra sine børns forskellige styrker og lyster ser Peder Frølund Buch gode muligheder for, at de alle, på hver sin måde, kan komme til at spille en rolle i Hornvarefabrikkens fremtid. Når og hvis de vil. 

“Vores mål er, at både Sara og jeg en dag kan undværes. Agner (Andersen, tidligere ejer, red.) var en enmandshær sammen med fabrikkens eneste ansatte Per Jepsen. Håndværket var i fare for at dø med ham. Sådan skal det ikke være. Vi snakker generationsskifte og forretningsudvikling med mange familier med landbrug og produktionsvirksomheder. Faktisk alle dem, vi kan komme til. Rådet, som går igen, er: ‘Det er aldrig for tidligt at begynde!’”

Lokalpolitik

Blandt andet med afsæt i det råd er Peder Frølund Buch gået ind i lokalpolitik. Han stiller op til kommunalvalget på borgerlisten Land & By. Han vil arbejde for at sikre sine børn aktive, hele lokalsamfund i Lemvig Kommune at vende tilbage til.

“Vi må holde fast i mulighederne for at leve livet lokalt. Forældregenerationen skal turde sige; ‘I må gerne komme hjem igen. Der er noget at komme efter. Det vil være fedt. Og vi vil rigtig gerne have vores børnebørn tæt på!’ 

Det er ret enkelt; hverdagen består af at være hjemme, gå i skole eller på arbejde, købe ind, komme hjem, lave mad og dyrke fritidsinteresser. I den forstand er livet ret ens, uanset om du bor i Bøvling, København eller London. Største forskel er måske, at det er nemmere for børnene selv at cykle i skole her.”

Arbejdspladser

“Ikke alle er villige til at undvære en lønseddel i fem år, mens de løber en virksomhed igang - det kan man ikke byde andre end sig selv! Så selvfølgelig handler tilbageflytning også om arbejdspladser, men som jeg ser det, er forældrens skepsis omkring fremtiden for lokale skoler og børnepasning den største hindring for, at unge mennesker vender hjem.”

Hornvarefabrikken beskæftigede i sin første storhedstid 20 ansatte i Bøvlingbjerg. I 2008 var to tilbage på værkstedet. Ud af sine engang 40 ansatte havde Forsølvningsfabrikken én mand tilbage, da den skiftede hænder til Sara Brunn Buch og Peder Frølund Buch. Poul Brink pendler nu mellem sit arbejdsliv i Bøvlingbjerg og privatlivet i Odder.

Hornvareværkstedet giver i dag arbejde til fem ansatte. Samlet set arbejder 48 mennesker for virksomheden. Gjort op i årsværk runder man knapt 20.

Hornvarefabrikken har helårsbutikker i Bøvlingbjerg, Ringkøbing, Ribe og Aarhus, sæsonbutikker i Thyborøns Røde Huse og Blåvand og tester i år julehandlen i pop-op butikker i Lemvig og Holstebro.

Naturens værdier

Hornvarefabrikken lever ikke kun af turister. Men de bidrager bestemt til omsætningen.

Selv om synspunktet ikke er populært hos alle, er Peder Frølund Buch varm fortaler for en turistskat. Han betaler den selv med glæde, når han gæster Kreta. Alles biler slider på veje og parkeringspladser, alle benytter toiletter og skal af med spildevandet og skraldespanden, også turister.

“Turisthvervet - dets indtægter og dets omkostninger for lokalsamfundet - skal tænkes ind hele året. Helhed og bæredygtighed handler også om, hvordan vi forvalter vores fælles natur, den primære grund til at turisterne er her. Det er fint med planer for vækst, men for at bevare værdierne må vi også turde sætte nogle klare regler, så brug ikke bliver til slid.”

“Sara og jeg har en superdrøm om, hvor fantastiske vi kunne være som udlejere af gennemførte, bæredygtige sommerhuse: vedvarende energi, regnvandsindvinding, miljørigtige byggematerialer. Som kommune skal vi videre end farver og tagbelægning i vores lokalplaner og med konkrete krav til sommerhusejere.”

Foreløbig er sommerhusudlejning en hyggelig dagdrøm. Næste årstema trænger sig på. Det er besluttet - og hemmeligt!

Artiklen er produceret i samarbejde med Hornvarefabrikken