Lemvig fejrer Thøger Larsen

Lemvig fejrer Thøger Larsen

Digteren blev født på Gjellerodde for 150 år siden. Thøger Larsens verdenssyn har stadig meget at sige os om naturen og livet i dag. Det formidler og festligholder en lang række begivenheder og arrangementer hen over sommeren.

Tekst: Helle Ringgaard . Foto: Johan Gadegaard og Lemvig Museum

En fin gammel sommersang, som mange stadig kender; et menneske, som døde 53 år gammel i 1928 og som de færreste i dag ved, hvem var. Hvorfor ikke bare lade eksisterende lokale mindesten hylde Thøger Larsen og overlade det til QR-koderne på Digterruten langs Planetstien på vestsiden af Lem Vig at fortælle om mandens liv og virke? Hvad skal en ny Thøger Larsen-sangbog, særudstillinger, mere kunst i det offentlige rum, en stribe koncerter, workshops for børn, byvandringer og foredrag til for? 

Det har Lars Mathiesen svar på. Kollegerne på Lemvig Museum kalder ham ’Jubilæums Lars’. Og det er ikke kun fordi han de seneste par år har været mere end sædvanligt optaget af, at det i år er 150 år siden, Thøger Larsen Underbjerg blev født på et husmandssted på Gjellerodde vest for Lemvig. 

Tilnavnet kom nærmest med fra begyndelsen, da Lars Mathiesen i 2014 tiltrådte sin stilling som museumsformidler. Da var det 100 året for første gang digteren Thøger Larsens ord til ’Danmark, nu blunder den lyse nat’ blev sunget ud i sommeren. Lars Mathiesen er mand for en god fest, og meget gerne en fest med tema og anledning, så han gik fuldtonet ind i fejringen. 

Med udsigt over bakker og bølgers land kunne Lemvig Museum med lokalt afsæt og ejerskab hylde sangen, som avisen Politiken med sine læseres hjælp havde kåret som det foregående århundredes bedste danske - og som mange stadig synger til Sankt Hans med lige så stor glæde og selvfølge som Midsommervisen.

”Thøger Larsen boede stort set hele sit liv i Lemvig, og hans komplette arbejdsværelse er en af Lemvig Museums vigtigste genstande. Det gav mig indledningsvis en faglig og professionel indgang til arbejdet med ham”, fortæller Lars Mathiesen.

Værd at fejre

Sang, musik og foredrag blev et tilløbsstykke i museumshaven. Siden har Lars Mathiesen stået for flere sommerfester i samme stil. Senest i august 2023, da Kristoffer Garnes bog ’Thøger Larsens Verden’ udkom.  Byens daværende sognepræst havde været dykket ned i Lemvig Museums righoldige arkiv af breve, notater, taler og manuskripter. Han og museumsformilderen var fuldstændigt enige om, at 150 året for Thøger Larsens fødsel var værd at fejre. Gerne så godt og grundigt at digteren, og ikke kun hans sang, får større plads i den danske kulturkanon, side om side med sine venner og samtidige Jeppe Aakjær og nobelpristager Johannes V. Jensen.

Når ideer af den slags opstår og kræfter samles i Lemvig, kan de gribe om sig. Tidligere rektor for Lemvig Gymnasium, stjerneobservatoriekyndige Lars Ebbensgaard, blev kontaktet som den første, og en selvbestaltet arbejdsgruppe med repræsentanter fra kommune, kirke, kulturliv og uddannelse tog form. De har været aktive på mange fronter.

For at hjælpe Thøger Larsen godt og langt ud over kommunegrænsen har Lars Mathiesen kontaktet højskoler, læseklubber, menighedsråd og aktivitetsudvalg i en række foreninger over hele landet. Det giver afkast: Lemvig Museum får ekstra mange forespørgsler på byvandringer og museumsbesøg med foredrag i år. 

”Hvis man ikke interesserer sig for Thøger Larsen,
går man glip af løftede vinger og poesi, som kan
give merfølelse og betydning af livet. Man kan godt
leve uden, men jeg synes, det er synd.”

 Lars Mathiesen

Lokal og universel

Thøger Larsen har med årene vokset sig meget større end sine sommersange og tættere ind på livet af Lars Mathiesen. Digteren er blevet et menneske af værdi på tværs af tid og sted. Helt som han opfattede sig selv; en verdensborger med kosmisk udsyn fra Lemvig, et levende Nu i Evigheden. 

”Der er så meget i Thøger Larsens forfatterskab og hans samlede arkiv at gå på opdagelse i”, siger Lars Mathiesen.

Ikke mindst manden selv: Avisredaktør, stjernekigger, kikkertbygger, korttegner, sprog- og myteforsker, oversætter, foredragsholder, digter og borgerlig ægtemand med faste spisetider og udearbejdende ægtefælle i Lemvig. 

”Levet liv er interessant, også udenfor sin egen tid. Thøger Larsen var selv meget interesseret i andre, tidligere tidsaldre, og i mine øjne har hans liv og verdenssyn også noget vigtigt at sige os i dag”, siger han.

”Mange gamle bøger får lov at ligge og samle støv. Hvis de ikke kan tale ind i vores tid, er det i orden, men Thøger Larsen beskæftiger sig med biodiversitet og Kloden i Universet på en måde, som i den grad taler ind i vores tid. Også derfor fortjener han en mere fremtrædende plads i vores fælles historie i dag”, mener museumsformidleren.

Aktuelt natursyn

Allerede tidligt i 1900-tallet var digtere optagede af, hvordan opdyrkningen af heden og det stadig mere mekaniserede landbrug fortrængte den vilde natur. 

”I en af sine taler beskæftiger Thøger Larsen sig med, hvordan en bonde, der skal leve af sit udkomme, kan have svært ved at se værdien af agerkål, følfod og tidsler på sine jorder, men at mangfoldigheden i farver og de enkle ’primitive’ vækster har kraft til at bevæge og forbinde mennesket – også jordbrugeren selv – med dybere følelser end udbyttet af høsten. Den samtale er stadig relevant.”

Netop vækkelsen af ’naturfølelse’, glæden ved det danske landskab, flora og fauna, var i 1914 tema for det sommermøde hos Jeppe Aakjær på Jenle (en slags datidigt Folkemøde, red.), hvor ”Danmark nu blunder den lyse nat” klang offentligt første gang.

Thøger Larsen holdt af sin hjemegn, men bestemt ikke af betegnelsen ’hjemstavnsdigter’. Han var venner med mange, men ikke selv en aktiv del af bevægelsen Jyske Digtere. 

Hans udgave af nationalfølelse satte ikke danske landskaber højere andres, bare fordi han var stolt og glad over dem; han var bevidst om, at andre folkeslag føler samme glæde for det, som er deres, forklarer Lars Mathiesen: 

”Men han var absolut del af ’det folkelige gennembrud’ og hans syn på verden var formet af livet på landet. En tilgang der blev rynket på næsen af i København, lidt som i dag måske. Hovedstadens folk talte gerne om natur, Thøger Larsen holdt af at være og leve i den. Han fortsatte med at betragte, studere og forundres over den natur, han kendte og var opvokset i.” 

Øjenåbner

Thøger Larsen var fra 1904-1923 redaktør af Lemvig Dagblad (Det radikale Venstres avis og et af datidens fire konkurrerende lokale dagblade Lemvig, red.). ’Levebrødsredaktør’ med Lars Mathiesens ord. For nok var Thøger Larsen politisk bevidst og demokratisk sindet, men byrådsreferater og dagens nyt var en pligt; ikke nær så interessante som planeternes bevægelser over himlen, ormenes arbejde i jorden eller Vølvens Spådom (som han lærte sig oldnordisk for at oversætte til dansk). Politik var rammen om samfundet, hverken sjælen i folkelivet eller hvad Thøger Larsen sad oppe om natten for. 

Manden, som knap forlod Danmarks grænser, inden hans venner samlede ind og forærede ham en rejse til Italien i 50 års fødselsdagsgave, insisterede på at sanse både den nære natur, lade sig forføre af et yndigt halvmånehorn bag en slørsky - og præcist beregne månen og andre planeters bevægelser i det ydre rum. 

Han levede med i sin tid, men med fuld bevidsthed om sin egen begrænsede plads i tiden. Døden var et stort og tilbagevendende tema for ham. Den etablerede religion, navnlig det indremissionske miljø, Thøger Larsen var født ind i, gav for lidt plads til hans livsglæde og sanselighed. Hans nysgerrighed var stor og fyldt med undren over det store kosmiske univers; nøjagtige opmålinger såvel som mytiske fortællinger. Både religioner og naturvidenskab havde plads i hans verden, men som øjenåbnere, ikke skyklapper. Kunsten skulle først og fremmest tjene til at berøre menneskets følelser.

Udlevede ambitioner

Husmandssønnen havde måttet opgive sine ønsker om at læse videre efter sin realeksamen. 

Hans far døde ung, så som den ældste af tre søskende måtte Thøger ud at arbejde som 17-årig. Efter to ansættelser som huslærer østpå vendte han hjem til Lemvig for at blive landinspektørassistent. Kortet over Gjellerodde som hænger i Lemvig Museums faste Thøger Larsen-udstilling er tegnet af hans egen hånd. 

Arbejdslivet, som gradvist gled fra tegnebræt til redaktørstol, slukkede ikke hans kunstneriske ambitioner. I 1895 udgav Thøger Larsens sin første digtsamling. I 1904 slog han igennem med sin anden ’Jord’. Samme år blev han gift med Thyra Paludan. Herfra tog forfatterskabet fart; digtsamlinger, essays, oversættelser, noveller og en enkelt roman, som dog først blev udgivet efter hans død.

Thøger Larsens ungdomsår var ret vilde. Arkivet i Lemvig fortæller om en ung digter, som drak sig til at se sol, måne og stjerner og som bekymrede sine venner. Den lokale afholdsforeningsformand tog ham under sine vinger, og alkoholen blev sat på hylden. Kun på de to rejser til Italien de sidste år af sit liv tillod Thøger Larsen sig at nyde et glas med procenter.

Først de sidste fem år af sit liv levede Thøger Larsen udelukkende af og for sit virke som digter, forfatter, forsker, taler og udgiver af tidsskriftet Atlantis (og med hjælp fra fru Thyras indtægt fra Vandforsyningsvæsnet). Han døde i 1928, 53 år gammel, af et slagtilfælde udløst af en medfødt hjertelidelse.

Thøger Larsen-året 2025 spænder over mange små og store arrangementer i tiden fra den officielle åbning på hans fødselsdag den 5. april til slutningen af Spil Dansk-ugen den 2. november. Her er Musikskolen i Lemvig engageret og Thøger Larsen-tonet.  Lemvig Kommunes skoleelever møder også Thøger Larsens tekster i deres læseuge. 

I november 2024 udkom en ny sangbog med 35 Thøger Larsen-digte. Udvalgt af Kristoffer Garne og organist og musiker Søren Christensen, og sat til gamle og nye toner indhentet fra komponister fra hele landet.  Fra Forlaget Højskolerne har den fundet vej ud på samtlige landets højskoler. 

I december udkom ’På solsystemets store karrusel’, en fotobog med landskaber set gennem Kirsten Kleins objektiv tilsat evighedskalendersider og tekster af Thøger Larsen. 

Billedhugger Laila Westergaard fortsætter sin farfar, stenhugger Torvald Westergaards arbejde med at sætte varige mindesmærker over bysbarnet Larsen; en bænk til hans minde afsløres ved Biohuset i Lemvig på hans fødselsdag, 5. april. Man finder i forvejen fire forskellige mindesmærker i Lemvig og en mindesten ved Gjellerodde foruden gravstenen på Lemvig Kirkegård.

27. juni får et Thøger Larsen-gavlmaleri af billedkunstner Julie Nord sin officielle indvielse i Ågade i Lemvig. Kunstneren gæster i samme anledning Lemvig Gymnasium, hvor hun er tidligere elev. 

Kommunal stolthed

Lemvig Kommune har udover penge til gavlmaleriet også bevilliget en Thøger Larsen-pulje på 100.000 kroner til aktiviteter i forbindelse med jubilæumsåret. Pengene kunne søges i portioner af højst 10.000 kroner per projekt. I begyndelsen af marts var stort set alle midler afsat. Blandt andre har Byhusets Billedskole, Aa-Mølle Laug, handelsstandsforeningen samt bands, kor og orkestre modtaget støtte til koncerter med mere.

”Lemvig Kommune vil gerne markere og hylde vores kendte personligheder, og være med til at udbrede kendskabet til Thøger Larsen. Håbet er selvfølgelig også, at ny kunst i byrummet og de mange aktiviteter, som belyser hans virke, vil bringe flere gæster til kommunen”, siger familie- og kulturudvalgsformand Steen Madsen.

Inklusive sangbogsudgivelse, særudstillinger, workshops og blivende kunstværker bliver Thøger Larsen fejret for knapt 1,5 millioner kroner. Udover Lemvig Kommunes bidrag har arbejdsgruppen og Lemvig Museum samlet og søgt hjem fra private og statslige fonde.

”En vigtig frugt af vores arbejde er, at mange kulturinstitutioner og organisationer er blevet bevidste om Thøger Larsen og får lyst at beskæftige sig med ham og bidrage til det samlede program. Udover de tiltag, som får kommunal støtte, rummer året mange frivillige og ikke-sponsorerede aktiviteter”, fortæller Lars Mathiesen.

Orme og samtalekort

Lemvig Museum supplerer sin faste Thøger Larsen-udstilling med to særudstillinger i år. I den største sætter kunstnergruppen MØR Collective sanser i spil og lader Thøger Larsens mangfoldige univers, inklusive ormene, de hellige dyr!, møde gæsterne gennem installationer, lys, lyd – og samtalekort i ’Et evigt Øjeblik’. 

Den udstilling åbnede allerede lørdag den 29. marts af en helt særlig grund: delvis solformørkelse over Danmark. En begivenhed Thøger Larsen ville have jublet over. Han så aldrig fænomenet, men havde regnet sig frem til, at førstkommende totale solformørkelse over Danmark bliver i 2142 - og skrev novellen ’Hemmeligheden’ om en ung videnskabsmands sorg over aldrig at skulle nå at se en solformørkelse! 

Statens Kunstfond har støttet ni Thøger Larsen-inspirerede workshops for lokale skoleklasser. Sammen med kunstnerne Troels Jacob Jensen og Seimi Nørregaard har elever omsat deres natursansninger fra forskellige steder på Lemvigegnen til videodigte. Et udvalg af elevernes arbejde bliver vist på Lemvig Museum, hvor man også kan se udvalgte fototografier af Kirsten Klein fra kalenderbogen ’På solsystemets store karrusel’.

Artiklen er produceret i samarbejde med Thøger Larsen Arbejdsgruppe