Hun passer på æg og unger – han kommer med snydegaver
Hun passer på æg og unger – han kommer med snydegaver
Rovedderkoppen er en af Danmarks mest almindelige edderkopper, og du har helt sikkert passeret sådan en uendeligt mange gange. Alligevel er det de færreste, der kender til edderkoppens alt andet end almindelige liv.
Tekst: Kamilla Husted Bendtsen . Foto: Mikkel Jézéquel
Vestjylland byder på et væld af skønne naturoplevelser. Det er fristende at løfte blikket og kigge langt ud over det brusende Vesterhav, den uendelige sandstrand, den blomstrende lyng, de grønne plantager. Men her kommer en udfordring til din næste tur ud i naturen, og den er let at gå til: Sænk blikket og stik næsen mod jorden. De store naturoplevelser venter også i de mindste ting, og et godt sted at starte er ved edderkoppen, der næsten er træfsikkerhed for i det ganske land.
Vi har tre arter af rovedderkopper i Danmark, og den ene hedder meget passende almindelig rovedderkop, netop fordi den er, ja almindelig. Men det gør den ikke mindre spektakulær, og på trods af sin vide udbredelse, er det formentlig de færreste, der kender til dens vilde livsforløb.
”Det er en ret stor edderkop, så den er til at få øje på derude. Hunnen er den største, og hun kan blive omkring halvanden centimeter stor, foruden benene som også er ret lange”, fortæller edderkoppekender Johan Kjær Prehn.
Rovedderkopperne kan variere i farven i forskellige grå og brune nuancer, men de har altid en lys stribe på forkroppen, og det er et helt sikkert kendetegn. Edderkoppen laver ikke spind, hvor den sidder og venter på, at en flue eller andet bytte skal sidde fast. Den er en aktiv jæger, der med sine lange ben løber sit bytte ind og kaster sig over det.
Almindelig rovedderkop er ikke kræsen, den spiser de fleste insekter, den kan indfange. Græshopper er muligvis en særlig stor del af kosten, vurderer Johan Kjær Prehn, for dem er der som regel mange af i det lange græs, edderkoppen holder af at færdes i.
”De fedeste organismer på jorden”
Der er ikke mange mennesker i Danmark, der virkelig, virkelig interesserer sig passioneret for edderkopper. Det er en eksklusiv gruppe, der kan tælles på to hænder. Tyveårige Johan Kjær Prehn er én af dem.
På trods af sin unge alder, er han dén, man bliver henvist til, når man begynder at spørge rundt i landet om, hvem der kan fortælle noget om den almindelige rovedderkop.
Johan Kjær Prehn beskriver sig selv som ung amatør-kratlusker. Han bor i Lystrup ved Aarhus, og planen er at søge ind på biologistudiet til sommer.
Hans ekspertstatus blev allerede cementeret sidste sommer, da han gik medierne rundt med et imponerede fund af en helt ny edderkoppeart for Danmark. Det var en ny art af springedderkop, som den unge araknolog fandt i Gjern Bakker ved Silkeborg.
”Edderkopper er nogle af de fedeste organismer, vi har her på jorden”, forklarer Johan Kjær Prehn, når man spørger til hans begejstring for de ottebenede.
”De har en fed form, som der ikke er andre dyr, der har. Deres ansigter er utroligt karakterfulde. De ligner nærmest aliens ind imellem”, beretter han videre.
Derudover er edderkoppeinteressen let at gå til, påpeger Johan Kjær Prehn.
”Der er edderkopper over alt, så det er let at finde noget at studere. I Danmark alene er der over 600 arter, så man løber heller ikke sådan lige tør”.
Det er blevet noget af et mål for den unge kratlusker at opleve så mange forskellige edderkopper som muligt, og han bruger lang tid ude i naturen på jagt. En slags edderkoppe-bingo om man vil. Indtil videre kan han sætte flueben ved 280 af de danske arter.
De snu hanner bringer tomme gaver
Den nye edderkoppeart i Gjern Bakker står selvfølgelig som et ganske særligt fund. Almindelig rovedderkop derimod får ikke længere et stort fedt flueben hos edderkoppe-eksperten, for han har med egne ord set en milliard af dem, men ikke desto mindre er det en spændende edderkop, understreger han.
Hos edderkopper generelt er parringen som regel en særligt fascinerende affære, og der findes virkelig mange ubegribelige fortælleringer om den praksis. For mange er det velkendt, at en parring let kan koste edderkoppehannen livet, da hunnen spiser ham med stor appetit bagefter.
Sådan er det dog ikke hos almindelig rovedderkop!
”Selvfølgelig kan det ske, at en hun æder en han, men det er ikke almindelig udbredt som en del af parringen”, forklarer Johan Kjær Prehn.
Hannens store overlevelsesrate skyldes en anden særlig praksis, udviklet hos edderkoppen. Hannen har nemlig gerne en gave med til hunnen, som han giver hende før parringen. Det kan være en flue eller andet insekt, som han har pakket pænt ind i en lille pakke af spind. Mens hun pakker ud, er hun distraheret, og han kan nå at parre sig med hende så længe. Det foregår i øvrigt med ”hænderne”, forklarer Johan Kjær Prehn.
Allerforrest har hannen noget, der ligner et sæt ekstra, små ben. Det hedder pedipalper. Dem bruger han til at suge sin sæd op og senere sprøjte det ind i hunnens epigyn (svarende til kønsåbning), mens hun altså er optaget af at pakke sin gave op.
Dog findes der som bekendt ’skiderikker’ hos alle arter, og det er udbredt, at hanedderkoppen ind imellem ikke pakker mad ind til hunnen, men laver snydegaver med små stykker træ eller allerede spiste, udtørrede fluer. Hvis han er hurtig, kan han nå at parre sig, mens hun pakker ud, inden hun opdager snyderiet.
”De snu og de hurtige har en fordel her i forhold til at få spredt generne”, som Johan Kjær Prehn siger.
Edderkop med egen ”vuggestue”
Det er, når det kommer til æglægningen, at fortællingen om den almindelige rovedderkop bliver særligt interessant. De færreste mennesker forbinder edderkopper med et stort omsorgsgen. Hos de fleste arter lægges æggene, og så må de ellers udklække på bedste beskub, og de nye små edderkopper må klare sig selv, som de nu kan. Men ikke hos rovedderkoppen.
Hunnen beholder alle sine æg hos sig i en stor kugle af spind, en ægsæk. Hun bærer den rundt i munden al den tid, æggene er om at udklække. Hun har den med sig overalt, og hun vogter den med sit liv.
Når æggene er klækket, kommer hundredvis af småbitte bløde edderkoppeunger ud, og hunnen fabrikerer hurtigt en nyt slags spind i bevoksningen. Nærmest en lille spindlomme, og herinde har hun ungerne. På engelsk har edderkoppen fået sit navn efter denne særlige adfærd, og den hedder derfor nursery web spider, som løst kan oversættes til ”edderkoppen med vuggestuespindet”.
Hunnen bliver ved dette net og vogter det den første tid, mens ungerne er helt nye og bløde. Stikker man sin finger hen mod nettet, kan man opleve, hvordan hun aggressivt løfter de forreste ben op. Men almindelig rovedderkop er på ingen måde farlig, understreger Johan Kjær Prehn.
”Man skal absolut ikke være bange for den. Hvis man tager den i hånden og klemmer den hårdt, kan det godt være, den bidder, men det vil højst føles som et meget lille nip, og den er ikke giftig for mennesker”, forklarer han.
Der er derfor ingen undskyldning for ikke at tage ud og se, om man kan være heldig at finde edderkoppen derude.
Findes i højt græs i solen
”Almindelig rovedderkop findes i hele landet, og jeg er lige ved at sige, man måske bare kan finde den ude i haven, hvis man har en plet med lidt højt græs”, forklarer Johan Kjær Prehn.
Men måske er der trods alt større chance for at møde edderkoppen, hvis man begiver sig uden for haven og ud i naturen. Her er edderkoppen heller ikke kræsen, den lever i mange slags terræn og naturtyper: Eng, skov, hede og klithede for at nævne nogle.
”Den kan leve både, hvor der er tørt, og hvor der er fugtigt, men den vil helst have lys. Så den lever, hvor der er lysåbent og ikke for mørkt og tilgroet. Og så skal der gerne være lidt halvhøjt vegetation”, forklarer edderkoppekenderen.
Det er i sommerhalvåret, man skal ud og kigge, og særligt forsommeren er god, for her har man mulighed for at finde hunnerne, der bærer rundt på ægsækken under forkroppen eller at se de særlige små konstruktioner af spind med alle de nye unger i. Det er næste generation, der er klar, og risikoen for, at flere af dem er deciderede snydepelse, der vil komme med falske gaver næste år, er altså stor.
