Hf og Kostskolen i Nørre Nissum - mere end en skole

En fræk lille fyr

HF-uddannelsen på VIA i Nørre Nissum er et forløb, hvor du både får en gymnasial ungdomsuddannelse på et højt niveau, og også oplever et studiemiljø med et væld af aktiviteter, der giver de unge mulighed for et aktivt fritidsliv.

Tekst: AP Christensen . Foto: Mads Krabbe

HF-uddannelsen på VIA i Nørre Nissum er et forløb, hvor du både får en gymnasial ungdomsuddannelse på et højt niveau, og også oplever et studiemiljø med et væld af aktiviteter, der giver de unge mulighed for et aktivt fritidsliv.

Siden 1968 har det været muligt at tage en HF-uddannelse i skolebyen Nørre Nissum, og for nogle år siden blev det også muligt at bo på den tilknyttede kostskole. Dermed er der skabt et rigtig godt studiemiljø for de cirka 120 unge mennesker, der hvert år går på denne del af VIA University College.

”Det helt grundlæggende element i HF-uddannelsen er naturligvis at tilbyde en gymnasial ungdomsuddannelse på et højt fagligt niveau, så man rustes til at tage ansvar for og del i samfundet samt få et eksamensbevis i hånden, der giver adgang til en lang række videregående uddannelser efter tiden i Nørre Nissum, fastslår Søren Højris Jensen, der er uddannelsesleder på HF i Nørre Nissum.

Tallene viser, at eleverne på HF i Nørre Nissum klarer sig rigtig godt. Gennemførelsesprocenten er meget høj, idet cirka 97 % af eleverne rent faktisk gennemfører uddannelsen, og statistikken viser også, at eksamensresultaterne er gode med karaktergennemsnit, der ligger betydeligt over det gennemsnitlige niveau.

”Udover en HF-uddannelse af høj kvalitet, så får man meget mere med i bagagen ved at tage uddannelsen i Nørre Nissum. Vi mener nemlig, at aktiviteterne ved siden af selve uddannelsen er afgørende for at fremme elevernes skoledeltagelse. Derfor arbejder vi målrettet på at skabe et indholdsrigt studiemiljø, der giver eleverne et fritidsliv med masser af spændende aktiviteter i dagligdagen, understreger Søren Højris Jensen.”

Undervisningen matcher den moderne verden

Uanset om du læser på den almindelige HF, HF for elever med ordblindhed eller et særligt tilrettelagt treårigt HF-forløb, består HF af en række obligatoriske fag, en fagpakke, valgfag, projekt- og praktikforløb, en større skriftlig opgave samt andre aktiviteter.

”Vi lægger vægt på, at vores undervisning er verdensvendt på den ene eller den anden måde. Vi tager ud i verden for at blive klogere på fagenes anvendelse, og vi inddrager også den omkringliggende verden for at fordybe os i relevante problemstillinger, oplyser uddannelseslederen.”

Det kan være problemstillinger om den grønne omstilling, generelt om bæredygtighed eller andre aktuelle spørgsmål, der indgår i undervisningen i de grundlæggende obligatoriske fag som dansk, engelsk, matematik, kulturfag eller naturfag. 

”Du har desuden mulighed for at tone din HF-uddannelse i den retning, hvor dine interesser er størst. Et godt eksempel er vores musikakademi, hvor vi har et tæt samarbejde med Musikalsk Grundkursus i Holstebro med fokus på musik og sangskrivning. Der er andre muligheder for valgfag og fagpakker, så vi dækker faktisk rigtig mange interesseområder, siger Søren Højris Jensen.”

Det særlige kostskolemiljø

Som nævnt går der i dette skoleår cirka 120 elever på HF, hvor af 70 unge har valgt at bo på den tilknyttede kostskole, mens yderligere 10-15 elever bor på det nærliggende kollegium.

”For mange af de elever, der vælger at bo på kostskolen, er det en naturlig fortsættelse af efterskolelivet. De unge mennesker oplever et tilhørsforhold til stedet og til den base, der er vigtig for fællesskabet. Det har virkelig mange synergieffekter at være en del af kostskolelivet, og naturligvis er alle faciliteter til rådighed for de aktiviteter, der præger fritiden for alle hf-elever, siger Karen Haahr Larsen, der leder kostskoledelen af HF-uddannelsen.”

Og aktiviteterne er mange og meget forskellige. Der er velkendte tilbud om forskellige sportsgrene, men der er også rollespil, e-sport, mountainbike-ture og brætspil på tapetet. Det er også muligt at dyrke interessen for kreative håndværk som linoleumstryk, alt med garn, keramik mm. Et helt nyt tiltag er, at man kan tage sin hest med til Nørre Nissum, hvor den bliver opstaldet på en gård i nærheden, så også denne interesse kan fortsættes under opholdet.

”Vi understøtter gerne ethvert initiativ, og grundtanken er, at selvfølgelig kan de unge mennesker skabe de aktiviteter, der sammen med den faglige del af HF-forløbet og det forpligtende fællesskab giver eleverne en god ballast til at blive livsduelige. Det handler ikke bare om at være sammen, men også at skabe noget at være fælles om, mener Karen Haahr Larsen.”

HF og kostskolen optager elever fra hele landet, og ca. 70 % rekrutteres fra andre kommuner end Lemvig. Generelt har flere og flere fået øjnene op for denne særlige mulighed for at koble uddannelse og et rigt fritidsliv på et og samme sted.

”Cirka 50 % af vore elever går på ordblindelinjen, som er et 3-årigt forløb med særligt fokus på disse udfordringer og ikke mindst på de efterhånden mange tekniske hjælpemidler, der sikrer, at eleverne på denne linje får en HF-eksamen på samme høje faglige niveau som den almene HF-eksamen. Vi har 20 års erfaring i at tilrettelægge ordblindevenlig undervisning i alle fag - og vi er gode til det, fastslår Karen Haahr Larsen.”

Kostskoleopholdet er i øvrigt økonomisk overkommeligt for de fleste, idet prisen er cirka 40.000 kr. pr. skoleår – inklusive biografture, skøjteture, fodboldture til FCM Arena, kanotur og meget mere. Til alle disse aktiviteter er dagseleverne også meget velkomne. 

”Det er i øvrigt meget almindeligt, at eleverne på kostskolen har et fritidsjob enten i Nørre Nissum eller i Lemvig, så de udover et supplement til deres SU også oplever at blive en del af lokalsamfundet i området, oplyser Karen Haahr Larsen.”

Hvis du overvejer, om HF-uddannelsen på VIA i Nørre Nissum er noget for dig, så tøv ikke med at tage kontakt til stedet – og studievejlederne sætter gerne et individuelt møde op, så du også fysisk kan få et indtryk af denne mulighed, der er den eneste af sin art i Danmark.

 

Artiklen er produceret i samarbejde med Hf i Nørre Nissum

Læs artikler fra 03.2026

Østjyske Line flyttede til kærestens hjemby og blev positivt overrasket

Familiekabalen gik op i Lemvig

Som frivillig vært og rundviser bringer Steen Lorentzen gæsterne på Strandingsmuseum St. Georges i berøring med historier om livet og døden til søs

I nærkontakt med de gode historier

Lemvig Musikskole fejret 50 års jubilæum og er aktuel som aldrig før

"Alle har ret til at opleve glæden ved sang og musik"

Lemvig-Thyborøn Handel & Turisme arrangerer netværksdag for elever og lærlinge i Lemvig Kommune

Besøg af en vaskeægte havfrue i påsken

HF-uddannelsen på VIA i Nørre Nissum er et forløb, hvor du både får en gymnasial uddannelse på et højt niveau, og også oplever et studiemiljø...

Hf og kostskolen i Nørre Nissum - mere end en skole

Lemvig Kommune har det meste, men befolkningstallet rasler ned. Et nyt bosætningsudvalg skal løse den gordiske knude: Hvordan får man folk til egnen?

Nu skal vi gøre os ekstra lækre

Hele 53 unge fra primært Danmark, men også de øvrige nordiske lande, deltog i sommerenSurf & Work i uge 28-32 i Thyborøn

Surf & Work Thyborøn blev også en succes i 2026

Verden bades mere og mere i kunstigt lys. Mørket er lige så stille ved at forsvinde. Lyset er ikke bare en gene, men et generelt forureningsproblem...

Det livsvigtige mørke