Det livsvigtige mørke i vest

Verden bades mere og mere i kunstigt lys. Mørket er lige så stille ved at forsvinde. Lyset er ikke bare en gene, men et generelt forureningsproblem, der er til skade for både dyr, planter og mennesker.

De små sogne langs den jyske vestkyst rummer nogle af Danmarks få tilbageværende mørke steder. Mørket kan dermed blive en unik vestjysk ressource.

Tekst: Kamilla Husted Bendtsen . Foto: Mikkel Jézéquel

Lys giver tryghed. Gadelamper kaster lys på fortov og veje, vi kan orientere os og færdes sikkert. Når det bliver aften, tænder vi lyset. Indenfor, udenfor, på kontoret, på sportspladsen. Vi kan udfolde vores liv selv i døgnets mørke timer.

Lyset giver os muligheder. Men vi mister også noget: Mørket.

Hvem ejer egentlig nattemørket?

Det lidt uklare svar må være, at det gør både ingen og alle.

Nattehimlen er fælleseje, og den forbinder os med fortidens generationer på tværs af tid og rum.

Sætter man sig ud en stjerneklar nat, lægger nakken tilbage og betragter himmelhvælvet, er det den samme himmel, vores forfædre levede deres liv under.

Men forbindelsen er ved at blive brudt.

Mælkevejen, det store lysende stjernebånd over himlen, er nu usynligt for over 60 % af den europæiske befolkning og hele 80 % af amerikanerne. Hvert år falder antallet af synlige stjerner på himlen mellem 7 og 10 % i følge et studie i tidsskriftet Science fra 2023. Man kunne også sige, forureningen med lys vokser cirka 10 %. Hvert år.

Det er ikke bare en gene for dem, der holder af at se på stjernerne, eller dem der ’romantiserer’ om retten til at fortrække til nattens stilhed, at finde sig selv i mørket og måske mærke forbindelsen til fortiden.

Lys er blevet et konkret miljøproblem, der har katastrofale konsekvenser for vores dyre- og planteliv, økosystemer og menneskers helbred.

Flere typer lysforurening

En definition af ’lysforurening’ lyder noget i retningen af ”summen af alle negative påvirkninger af kunstigt, overskydende lys.”

Det opstår primært, fordi vi ”fråser” med lyset, kan man sige. Vi har lys tændt i perioder, hvor det ikke er nødvendigt, og vi spreder lyset unødvendigt meget rundt i omgivelserne. Gadelamper og andre lyskilder, der lyser op i luften og ikke er korrekt afskærmet, LEDlys i problematiske farvespektre breder sig. Facader og skilte lyses op, butiksvinduer, blinkende reklameskilte.

Der findes flere typer af lysforurening for eksempel blænding, hvor der er tale om meget kraftigt lys. Eller reflekteret lys hvor lyset spredes mere, end det var tiltænkt, fordi det reflekteres af omgivelserne fx lys asfalt eller hvide bygninger.

Et fænomen som ”himmelglød” lyder umiddelbart flot, men det kaldes også for ”lyssmog”, og det dækker over, at lyset fra større byer reflekteres i atmosfæren og giver genskin langt væk.

Til eksempel fandt forskere i Berlin i 2011, at kunstigt lys fra bygninger, huse og trafik i den tyske hovedstad, stadig kunne måles fra en afstand på 32 kilometer.

Tænk engang på Klosterheden, den store vestjyske plantage, der fylder et kæmpe areal med træer og ingen byer. Her ville man forvente et totalt mørke, når natten falder på. Plantagen er ganske vist meget mørk, men faktisk er Klosterheden ikke det allermørkeste sted i Vestjylland, for den påvirkes af lyssmog fra både Lemvig, Struer og Holstebro.

Der findes lysforurening i 88 procent af Europa. Det er områder, hvor det potentielt aldrig rigtig bliver 100 procent mørkt.

Skadeligt for dyr og mennesker

Hvor store konsekvenser vores forbrug af lys har, kan man blandt andet læse om i rapporten ”Belysningens indvirkning på dyr, planter og mennesker”, der er udgivet af Vejdirektoratet i 2024. Rapporten er udarbejdet af Joachim Stormly Hansen, CDO (Chief Development Officer) hos virksomheden Ocutune og professor på DTU Electro Paul Michael Petersen, og den samler op på den efterhånden enorme mængde data og undersøgelser, der findes om emnet.

For eksempel ved man, at mange dyrs følsomhed over lys er meget større end hos mennesker. De påvirkes af selv svagt lys.

Lys kan virke som en barriere for visse dyr på linje med en fysisk mur. De skyr lyset, og derfor er der steder, de ikke længere kan leve og færdes, veje de ikke kan krydse. Det kan være en sti, der oplyses, hvor flagermus plejede at jage. De vil nu ikke kunne færdes her.

En lyskegle, der rammer vandløbet, for eksempel fordi der er lys på en bro, virker som en mur for fisk. Fisk er ekstremt lysfølsomme.

Mørket danner ramme om en masse livsudfoldelse, som forstyrres: Rovdyr jager i ly af mørket, byttedyr søger beskyttelse her.

Derudover påvirker lys for eksempel produktionen af mørkehormonet melatonin, og det forstyrrer døgnrytmen og får dyrene til at ændre adfærd. De mister orienteringen: Er det nat eller dag? Fugle synger på ”forkerte” tidspunkter, insekter holder op med at bestøve, og både dyr og insekter formerer sig mindre. Årsrytmen forskydes, træer og planter blomstrer og har grønne blade uden for sæson.

Fuglenes migration forstyrres, de tager på træk tidligere eller senere end vanligt, og de mister orienteringen undervejs. De ”fanges” i lyse områder og flyver i ring eller kolliderer med oplyste bygninger. Ifølge et studie fra USA fra 2014 lider millioner af fugle den skæbne hvert år, og mange steder lancerer man nationale ’sluk lyset for fuglene’- kampagner under træktiderne.

Lysforurening er en væsentlig problematik i biodiversitetskrisen og til skade for vores økosystemer, konkluderer rapporten.

Det er ikke kun dyr og planter, der påvirkes af lysforurening. Menneskers biologiske ur forstyrres også, og fordi mange af kroppens vigtige funktioner er knyttet til netop en robust døgnrytme, kan det have alvorlige konsekvenser. Kunstigt lys om natten kobles i dag til øget risiko for problemer som forstyrret søvn, depression, fedme, diabetes, hjertesygdom og visse former for kræft. Det er et forskningsfelt på vej frem.

Vestjysk mørke i lysjunglen

På internetsiden lightpolutionmap.info kan man se jorden afbilledet via satellit med data om lysmængden, og man kan tydeligt se de store hvide, røde, orange og gule plamager af lys rundt om de større byer, når man ser på Europa. Plamagerne går over i grønt og endelig blåt på de mørke steder. Dem er der ikke mange af på europakortet. Man vil måske også lægge mærke til, at hele Sjælland og hele Fyn er badet i rødt, gult og grønt.

Men der findes få ”blå steder” i Europa, og her står den jyske vestkyst frem. Landdistriktskommunerne langs kysten har nogle af Danmarks unikke, små oaser af mørke. En efterhånden sjælden ressource.

Det gik for alvor op for Bent Graversen, der er formand for Teknik- og Miljøudvalget i Lemvig Kommune, da hans familie for nogle år tilbage havde en japansk udvekslingsstudent boende et år. Hun kom fra en japansk storby.

”Hun havde aldrig set stjerner før!”, fortæller udvalgsformanden, og den oplevelse gjorde indtryk.

”Jeg havde nok tænkt før, at vi bor jo alle under samme himmel. Men hun sad ofte om aftenen under ovenlysvinduet og bare så på himlen, til hun faldt i søvn”.

Ifølge rapporten ”Belysningens indvirkning på dyr, planter og mennesker”, er lysforurening et emne, hvor fokus vokser drastisk i disse år, men det er stadig ukendt for mange.

Bent Graversen fortæller, at det da heller ikke er et emne, de har beskæftiget sig særskilt med i Teknik- og Miljøudvalget, der har ansvaret for belysningen i kommunen, og det tror han, der er en helt naturlig forklaring på.

”Jeg har boet på landet hele mit liv, og jeg er vant til at, det er mørkt, hvis ikke man tænder lyset. Det er faktisk ikke noget, jeg har tænkt over, kunne forsvinde, og sådan tror jeg, mange herude har det”, siger Bent Graversen, der har drevet landbrug ved Fabjerg i over 40 år.

Dog fortæller han, at han oplever en stigende bevidsthed på problematikken om mørke.

”Vi havde for eksempel en sag, hvor man ønskede belysning på stier ved Fjaltring Ferieby, og det sagde vi nej til i Teknik- og Miljøudvalget, fordi vi var enige om, at nattemørket i området var noget ganske særligt, og det skal bevares”, fortæller Bent Graversen.

Vi søger mørket

Netop steder som Bulbjerg og andre mørke hjørner bliver tillige mere og mere eftertragtede.

Mennesker søger ud, hvor man endnu kan opleve en stjernenat.

”Nocturisme” kaldes det. Det er en sammentrækning af det engelske ”nocturnal”, der betyder nataktiv, og turisme. Begrebet dækker over turister, der søger aktiviteter, der foregår i nattemørket, og tendensen er hastigt voksende. Det skrev blandt andet BBC Travel sidste år, og det fik feriedanmark.dk til at udråbe 2025 til ”mørkets år” – altså året hvor mørket stod højt på turisternes ønskeliste.

Statistikker fra flyselskabet SAS fra 2025 viser da også en markant stigning i rejser til det nordlige Skandinavien. Det er den mørke himmel, hvor nat er nat, stjernerne skinner, og hvor man rent faktisk kan se nordlyset, når det bølger, der trækker, kan man læse på insideflyer.dk.

Formand for teknik- og miljøudvalget i Lemvig Kommune Bent Graversen kommer selv ind på det.

”Jeg har lagt mærke til, at mørke er noget, folk begynder at søge”, siger han.

Han ser et potentiale i at tage emnet op.

”Jeg indrømmer, at lysforurening og nattemørke ikke er noget, jeg har beskæftiget mig meget med, men efter den her artikel, vil jeg tage det op på vores udvalgsmøde. Jeg synes, det er en vigtig problematik, og jeg synes også, det kunne være spændende at arbejde videre med at gøre vores område ekstra attraktivt via mørket. Kunne man udpege nogle særlige mørke-områder? Slukke lyset efter klokken 23 udvalgte byer, hvor turisterne ville få glæde af det? Jeg er åben over for, at vi dykker mere ned i det”, siger udvalgsformanden.