"Alle har ret til at opleve glæden ved sang og musik"

Lemvig Musikskole fejrer 50 års jubilæum og er aktuel som aldrig før.

Tekst: Sofie Yderstræde . Foto: Mads Krabbe

I en af Lemvigs smukkeste og mest pompøse bygninger sker der noget magisk. Sådan noget, der for nogle mennesker kan vise sig at være så skelsættende, at det slår tonen an for resten af deres liv.

”Lemvig Musikskole” står der på et lille skilt på facaden af det 149 år gamle hus der både har fungeret som byens rådhus, politistation, arrest og byret, men som i dag huser den kommunale musikskole.

Da musikskoleåret begyndte i august, markerede det også starten på et jubilæum. Gennem 50 år er tusindvis af elever i både Lemvig Kommune og den daværende Thyborøn-Harboøre Kommune blevet undervist i sang, musik og rytmik. Fem årtier med den udvikling og det fællesskab, både børn og voksne elever helt automatisk bliver udsat for, når de tager et instrument i hånden eller sætter stemmebåndene i bevægelse.

Endnu er her stille i huset – undervisningen begynder ofte først om eftermiddagen, men nede ad gangen høres der stemmer.

”Velkommen!” lyder det fra musikskoleleder Bjørn Hanghøj. Han har godt nok et mødebord på sit hjørnekontor, men her på skolen er det ofte i det hyggelige lille køkken, folk mødes.

Rundt om spisebordet sidder også teater- og musiklærer Helena Herminia Normand og forhenværende musiklærer Kirsten Borre, som nåede at undervise på skolen i 43 år, inden hun gik på pension for tre år siden.

Mødte kolleger

Så der kan skues både bagud og fremad, når jubilæumssæsonen skal markeres.

”Vi står på skuldrene af mange dygtige mennesker, som har været med til at skabe musikskolen gennem årene,” siger Kirsten, der trods sin pensionering stadig er en del af huset og historien.

Den historie, som begyndte med, at nogle ildsjæle fra Nørre Nissum midt i 1970’erne mente, at der skulle etableres egentlig musikundervisning rundt omkring på skolerne. Så i 1976 blev Lemvig Musikskole dannet, og fungerede i mange år uden en egen skolebygning, men levede en omskiftelig tilværelse i de mere eller mindre velegnede kommunale lokaler, som nu var ledige her og der.

”Da vi var ovre på 2. sal i Skolegade, slæbte vi instrumenterne op og ned ad trapperne,” ler hun med en hovedrysten over den upraktiske placering.

”Så vi var glade, da vi kunne flytte ind her i 2012.

Pludselig begyndte vi jo at se vores kolleger! Før underviste vi ude på skolerne om eftermiddagen, og sådan en skole er altså ofte tømt for folk efter klokken 15,” forklarer hun.

Musik i kachotten

Bjørn kom til Musikskolen som lærer i 2011, og i 2022 overtog han hjørnekontoret fra Jan Lilholt, da han gik på pension. Så han har været med til at flytte ind i det gamle hus, som forinden havde gennemgået en omfattende renovering og ombygning fra politistation i stueetagen og byret på første sal – men med respekt for dens historie og arkitektur.

Blandt andet viste det sig, at dens mange gamle fængselsceller med visse modifikationer egnede sig fortrinligt til øvelokaler og instrumentalundervisning. Nogle steder er murstensvæggene en halv meter tykke, og der er lydisolerede dobbeltdøre mellem de fleste rum, så der kan spilles Metallica uden at forstyrre Mozart inde ved siden af.

I 2007 blev det vedtaget ved lov, at alle kommuner skal give borgerne mulighed for at få undervisning på en musikskole. Dog er der meget stor forskel på, hvordan sådan en manifesterer sig fra kommune til kommune.

”Det er helt fantastisk og ret flot, at en lille by og kommune som Lemvig har sådan en musikskole,” lyder det fra Bjørn, som ud over læreruddannelsen også har taget en diplomuddannelse og en masteruddannelse fra musikkonservatorierne i Aarhus og Esbjerg.

Han viser rundt mellem de mange øvelokaler, i daglig tale ”Kachotten,” og peger på en stor, gammel jernnøgle i en af de gamle celledøre – en af den slags, hvor der i gamle dage kun var håndtag på ydersiden. Her har eleverne mulighed for at låse sig ind med en elektronisk nøglebrik om aftenen og i weekenden, så de kan øve.

”De er rigtig gode til at passe på instrumenterne og give besked, hvis der ryger et trommeskind eller en streng. De er dog ikke altid så gode til at rydde op. Men det er lærerne så heller ikke,” kommer det som en indskudt bemærkning med et lille smil fra lederen.

Udadvendte og samarbejder

Men det er ikke kun bag de tykke mure i Østergade, der bliver øvet og skabt fællesskab om musikken. For lærerne gør en dyd ud af at møde børnene, der hvor de er.

”Vi er udadvendte som aldrig før, og vi samarbejder med alle, som har lyst til det,” siger Bjørn.

Og her er Helena en af de medarbejdere, der har en vigtig rolle, da det ofte er hende, kommunens yngste møder, når der står ’musik’ på skoleskemaet.

Udover at stå for Børneteatret Balder underviser hun tre dage om ugen med base på Nørre Nissum Skole – både de obligatoriske musiklektioner fra 3. til 6. klasse samt soloundervisning og fire bands.

For hende er sang og musik nærmest en del af det at eksistere og udvikle sig som menneske:

”Alle har ret til at opleve den glæde og det fællesskab, musik kan give,” siger Helena entusiastisk og tilføjer:

”Undersøgelser viser, at børn har lettere ved at lære matematik og læsning, når de også får musikundervisning og for eksempel lærer at afkode musikkens matematik”.

Bjørn viser videre rundt og hilser på en mor, som kommer ind ad døren med sine børn.

”Her er det hele familien, som får undervisning. Vi oplever ofte, at forældrene også får lyst til at spille et instrument, når deres børn begynder,” kommer det med slet skjult tilfredshed fra musikskolelederen.

Inde i de små øvelokaler på første sal, hvor byretsdommeren, domsmænd, vidner, advokater og tiltalte tidligere havde deres gang, står nu klaverer, nodestativer og et enkelt sted også en sofa.

”Ja, når man fylder 50, så har man ret til at have sådan en!” udbryder dens indehaver Torben Mamsen leende. Lige som de andre i huset mestrer han også rigtig mange instrumenter og står for noget af korundervisningen.

Ingen sækkepiber

Søgningen til musikundervisning er stor, og som det har været gennem alle årene, er det klaveret, der er blandt de mest populære instrumenter. De tre lærere vurderer, at det skyldes traditioner; mange forældre kommer fra et hjem med klaver. Desuden, forklarer lærerne, kan klaveret bruges i mange genrer, og selv helt små børn kan spille på det og få en succesoplevelse.

”Som ’gammel’ her, vil jeg dog tillade mig at konkludere, at det altid er gået op og ned med de forskellige instrumenters popularitet,” kommer det fra Kirsten, der med et skævt smil mindes, at musikskolens sækkepibeundervisning nok aldrig slog helt igennem.

”Men da Safri Duo lige var kommet frem, skulle alle spille slagtøj. Generelt tror jeg, at TV har startet mange trends,” siger den erfarne musiklærer, som selv mestrer klaver, guitar og blokfløjte.

Bjørn gør sig mest på klaver og trommer – ’og alle gængse rytmiske instrumenter’, mens Helena har stemmepragten i sin magt og derudover også spiller klaver og trommer – og ’alle de gængse rytmiske’, må man forstå. For sådan er det at være musikskolelærer: De fleste kan spille mere eller mindre på det meste. Instrumenterne står der jo. Frit tilgængelige, og så kan man jo lige så godt prøve…

Samme filosofi arbejdes der efter med eleverne. På whiteboardet i køkkenet hænger en liste med gode råd til elever om at øve hver dag, forberede sig til undervisningen og altid have sit instrument stående fremme. Naturligvis med nodetegnet g-nøglen i stedet for punkttegn. For de tre lærere er enige om, at det i højere grad er blevet nødvendigt at inspirere både børn og forældre i forhold til den disciplin, der kræves for at lære at spille. Også selv om det skal være lystbetonet.

”Disciplin bliver ofte opfattet som noget negativt. Men en del af det er jo faktisk at blive grebet af noget, og arbejde med sig selv,” siger Helena.

”For 40 år siden var det anderledes. Da var det mest de voksne, der bestemte over børns tid,” mindes Kirsten, mens Bjørn tilføjer:

”Vi er i en tid nu, hvor der er mange ting, der hiver i os og distraherer os. Måske skal børn i dag i højere grad have hjælp til den vedholdenhed, der kræves. Vi kan se, at antallet af elever topper, når de er ni-ti år gamle. Så begynder de at falde fra, og så er der nogle, der fortsætter og dygtiggør sig.”

Plads til alle

Uanset om man har ambitioner om at spille guitar på Orange Scene eller mest synge i badet, når man træder ind ad den store grønne hoveddør, som i øvrigt måtte have nyt håndtag, da musikskolen rykkede ind – de små børn kunne ikke tumle den, så er man velkommen. Ung som gammel. Tonedøv eller med absolut gehør.

”Man må gerne komme her og synge falsk i ti år. Det kan så være, at det netop er efter det tiende år, man knækker koden, og lærer at synge rent”, forklarer Bjørn og tilføjer, at det netop er en af de to strenge, musikskolen spiller på: At være en folkemusikskole – altså af den slags for folket; ikke nødvendigvis sådan en, der underviser i hardangerfele og fløjtespil.

Den anden streng er talentudvikling.

”Vi er stolte af, at vi gennem årene har leveret en god mængde elever til MGK (Musikalsk Grund Kursus – en forskole til konservatoriet, red.) I år har vi tre, der er optaget”.

Sundhed og musik

På spørgsmålet, om der også er en musikskole i Lemvig om 50 år, svarer Bjørn et klart ’ja’.

”Om det så hedder en kulturskole, ved jeg ikke. Det vil kræve en lovændring at sikre lige rettigheder til de forskellige kunstarter som musik, scenekunst og billedkunst.”

Men der ligger ifølge musikskolelederen et kæmpepotentiale i i højere grad at integrere musik og sang i de kommunale velfærdstilbud. Allerede nu har mange lungesyge glæde af at synge i musikskolens KOL-kor, og andre finder stort velvære i Ro & Energikoret.

Der findes også talrige eksempler på, hvordan mennesker med demens har stor gavn af musik, og faktisk ofte kan huske sangtekster, selv om de har mistet evnen til at føre en samtale.

”Musik er evigt relevant for børns udvikling,” fastslår Kirsten. Men en ting er børnene. Hvad med de voksne? Hvornår er det mon for sent at lære at spille på et instrument?

”Aldrig!” lyder det nærmest i et enstemmigt kor fra de tre rundt om bordet.

Artiklen er produceret i samarbejde med Lemvig Musikskole

Jubilæumsåret fejres hele musikskolesæsonen 2026/2027

Musikskolen gør ’alt det den plejer´– men skruer op for både antal og volumen af arrangementer
Der er blevet afholdt en jubilæumskoncert ”En verden af ord” for og med kommunens 5-7 årige. Et flerårigt projekt, som skal styrke børns sproglige udvikling. Koncerten gentages næste sommer
Børneteatret Balder opfører Pippi Langstrømpe i uge 6, 2027
Symfoniorkestret giver koncert på Hotel Lidenlund – og ’hyrer noget slagtøj ind,’ så det bliver ekstra festligt
30. april 2027 er der ”Musikskoledag” – alle bands spiller på udendørsscenen i Fængselsgården, og der arbejdes på at få fat på gamle elever, som er ”blevet noget ved musikken”

Fakta om Lemvig Musikskole

Blev dannet af ildsjæle fra Nørre Nissum i 1976 - Inden da kørte musiklærere fra Holstebro ud på enkelte skoler for at undervise
18 medarbejdere – nogle er ansat få timer om ugen – enkelte på fuld tid
I 2012 flyttede musikskolen ind i den gamle rådhusbygning fra 1877 på Østergade 10 i Lemvig
Underviser omkring 300 elever – både børn og voksne. Plus godt 270 elever fra skoler og daginstitutioner
Har musikforløb på alle folkeskoler samt friskolerne i Fjaltring og Bøvling
Tilbyder talrige kor og samspilshold udover soloundervisning
Huser Børneteatret Balder
Har en støtteforening, som arbejder for at bakke op om musikskolens elever og arrangementer
Finansieret af statstilskud, kommunalt tilskud og elevbetaling. Når man betaler for soloundervisning har man som noget nyt gratis adgang til forskellige kor og holdundervisning