
Thyborøn Havn og Lemvig Kommune har store ønsker om et nyt hotelprojekt, der både skal tiltrække en ny type turister og samtidig facilitere havnens mange nye kunder, der, der har behov for overnatninger i byen.
Tekst: Kamilla Husted Bendtsen . Foto: Mikkel Jézéquel
Lad os være ærlige: Det ser ikke særlig kønt ud netop nu.
På den måske mest prominente og attraktive plads i Thyborøn ligger i dag to afdankede industribygninger, der hører fortiden til.
Grunden kaldes i daglig tale ”Boco-grunden” efter fiskegrossisten Boco Seafood A/S, der tidligere, havde til huse her, og den ligger midt i byens smørhul: For enden af Havnegade med lystbådehavnens pulserende sommerliv og duftende fiskerestauranter til den ene side og badestranden med livredderbemanding til den anden. Endelig er grunden nabo til De Røde Huse; de karakteristiske træbarakker, der i sin tid fungerede som værksteder i arbejdet med kystsikring, men som i dag er restaureret og udgør et ’maritimt kulturmiljø’, som det hedder, i Thyborøns nordlige del.
Det er også her i den nordlige del af byen, man blandt andet finder det ret nye internationale museum Havets Hemmeligheder, det interaktive Illuscience Museum, JyllandsAkvariet, Sea War Museum samt den stemningsfulde mindepark for Jyllandsslaget, for blot at nævne nogle af Thyborøns efterhånden mange attraktioner.
”Før i tiden var Thyborøn et populært udflugtsmål for en enkelt dagstur, når man for eksempel var på ferie i sommerhus på Vestkysten. Men i dag kan man jo sagtens holde en uges ferie her med alt, hvad der er at opleve”, siger Kjartan Ross.
Han er direktør for Thyborøn Havn, der ejer grunden med de to lidt triste bygninger, som i dag lægger beslag på den ellers så attraktive placering. Men forhåbentligt er 2026 sidste år, det er på den måde, for der er store planer for fremtiden, fortæller han.
Sammen med Lemvig Kommune arbejder havnen nemlig ihærdigt på at få tiltrukket et større hotelprojekt, som skal have til huse netop på den forladte ”Boco-grund”.

Thyborøn Havn er vævet så fintmasket ind i byens og egnens historie, at selv den dygtigste kirurg aldrig ville kunne separere dem. Havnen er opstået ud af fiskernes kamp for en lokal havn som base for deres levegrundlag, og havnen har sikret fiskeriet og arbejdspladser for lokalbefolkningen på den yderste vestkyst gennem generationer.
Der er således tradition for, at havnen tegner en stor del af udviklingen på egnen, men skal den nu også til at være en spiller i turismesektoren med et hotel på tegnebrættet?
Det virker måske alligevel lidt utraditionelt.
”Som havn må vi jævnfør havneloven ikke drive hotel”, fastslår Kjartan Ross.
”Men vi er meget interesserede i at få tiltrukket den rette aktør, der kan oprette og drive et hotel, og vi lægger gerne grund til og hjælper med at udvikle en forretningsmodel”, siger han.
Hoteldrømmene går nemlig perfekt i spænd med den rivende udvikling, havnen har gennemgået inden for den seneste årrække.

Havnedirektøren forklarer:
”Vi er stadig Danmarks næststørste fiskerihavn, og fiskeriet er enormt vigtigt for os, men der er nedgang i branchen, og i 2025 udgjorde erhvervet kun 20 procent af vores omsætning. Samtidig har vi fået en kæmpe fremgang på offshore-området, som er en stor del af fremtiden for os. Man kan sige, at vi de senere år er gået fra at være en fiskerihavn, som også har offshore-aktiviteter til at være en offshorehavn, der også har fiskeri”.
Siden 2016 har havnen investeret massivt i tiltag, så man er i stand til at håndtere større og tungere gods.
I 2017 anlagde man vindmølleparken i Nissum Bredning, og i 2024 valgte den tyske energigigant RWE Thyborøn Havn som service- og udskibningshavn til en del af Thor-projektet, Danmarks største havvindmøllepark. Sidste år blev alt tilbehør til vindmøllefundamenterne – de såkaldte secondary structures – i projektet installeret fra Thyborøn, hvorfra al koordinering af installationsprojektet sker.
Havnen satte rekord i 2025 med 79,99 mio. kroner i omsætning. Heraf udgjorde offshore vind næsten 40 procent.

Men er offshoreindustrien og det tunge gods ved at fortrænge fiskeriet, selve havnens DNA?
Slet ikke. De to industrier er forudsætninger for hinanden, forklarer havnedirektøren.
”Vi har en lang række servicevirksomheder, der holder til på havnen, og som servicerer fiskerne. Når fiskeriet fylder mindre, skal vi skaffe nye kunder til virksomhederne, så de fortsat kan være her og understøtte det tilbageværende fiskeri”, siger Kjartan Ross.
Og netop offshore-virksomhederne passer godt i arbejdsgangene i Thyborøn Havn.
”Vi har nogle enormt dygtige og erfarne virksomheder her, der er kendt for høj kvalitet og hurtig service, for de er vant til vilkårene: Når fiskerne kommer og skal bruge deres services, skal det gå stærkt, og det skal helst lave samme dag, fordi man er afhængig af vind, vejr og fisk. De samme behov for effektivitet har man i offshore-industrien”, forklarer direktøren.


Som besøgende i Thyborøn kan man ikke undgå at lægge mærke til den nye udvikling.
Når man kommer til byen via landevejen over Harboøre Tange og triller ind sydfra, ser man det straks: Havvindmøllerne snurrer både i de kystnære projekter Vesterhav Nord og Syd på Vesterhavet samt i Nissum Bredning. Måske endnu mere iøjnefaldende er de mange rækker med enorme, runde, hvide møllekomponenter, der ligger ud til vejen i havnens sydlige del.
Havnen råder over store områder til lagring af de gigantiske dele, og man arbejder på at uddybe sejlrenden til endnu større fartøjer. Der lægges store planer, og det fremgår tydeligt af den nye Masterplan for Thyborøn Havn 2040, der netop er vedtaget, og som nu ligger i passende stort print på havnedirektørens bord.
Det er alle de nye aktiviteter, der i dag afføder behovet for et stort hotel, for de 300 sengepladser til gæsteovernatninger, er allerede findes i Thyborøn, er ikke længere nok.
”Vi får nu en stor andel erhvervsturister, altså folk der kommer og skal bo her en periode i forbindelse med deres arbejde”, forklarer Kjartan Ross.
Det er kunder, forretningsforbindelser, underleverandører, men også forskellige specialister, montører og et væld af andre aktører, der har brug for overnatning i byen.
”Måske står her pludselig 60 mand, der skal bo her i 2 måneder, hvor de skal arbejde”, siger direktøren om scenarierne.

Måske kunne man passende kalde Thyborøn for ’vestkystens vilde dreng i klassen’.
På en måde føles ”the wild west” i Vestjylland lidt vildere her.
Måske er det fordi, det ligger i befolkningens DNA, at tilværelsen engang for mange år siden var særligt barsk her? Man klarede sig selv. Og man lærte, hvad samarbejde, viljestyrke og store visioner kan føre til, da netop havnen blev bygget. Kan man få ideen, kan den prøves af, synes devisen at være. Der tænkes stort i den lille by med knap 1800 indbyggere.
Derfor må det være helt i Thyborøns ånd, når havnen og kommunen i disse dage drømmer ekstra stort for det nye hotel.
I sidste ende er det den nye hotelentreprenør, man ønsker at tiltrække, der skal stå for driften af projektet, men visionerne har allerede vokseværk.
”Jeg ser gerne et byggeri i tre - fire etager og i det nordvestlige hjørne af grunden måske endnu højere, for der vil være en fænomenal udsigt over Nordsøen fra hotelgrunden. Der kunne være en lukket gårdhave, måske butikker og cafeer i stue-etagen. Det kunne være, der skulle være fitness samt spa og wellness. Vi har også talt om en roterende restaurant på taget af bygningen, så man får hele den 360 graders udsigt med vand til alle sider i løbet af et par timer, hvor man sidder og nyder sin middag”, fortæller Kjartan Ross.
Han håber, hotellet i sin udformning vil blive en attraktion i sig selv.

Havnedirektøren påpeger, at hotellet vil udfylde et hul i markedet, der findes nu og dermed også ville kunne tiltrække en ny type turister.
”Vi har mange fine sommerhuse og ferielejligheder i området, som er perfekt til familieferie, vi har også gode campingpladser til campisterne. Lalandia i Søndervig er super til børnefamilier. Men der er ikke mange større hoteller på vestkysten i forhold til, hvad der kunne være. Et hotel som det, vi har i tankerne, giver mulighed for endnu en type ferie”, siger han.
Det kan for eksempel være det modne ægtepar, der rejser uden børn. Eller blot mennesker der holder af det bekvemmelige i hotelovernatninger med høj service og foretrækker det fremfor sommerhus- eller campingferie.
”Lyset i Thyborøn er noget ganske særligt hele året, og både solopgange over Limfjorden og solnedgange i Nordsøen er i en klasse for sig. Ligesom i Skagen kan lyset i Thyborøn tiltrække kunstnere, og det vil i det hele taget kunne give hotelgæsterne uforglemmelige oplevelser af den fineste slags,” siger Kjartan Ross.
Når årets turist-peak er slut, vil der stadig være erhvervsturisterne fra havnens projekter i området, og det vil forlænge sæsonen for overnatninger hele året.

Men det er ikke kun ”Boco-grunden”, der står til en forvandling. Lystbådehavnen ved siden af står også for tur til et ansigtsløft. Havnebassinet husede i sin tid den oprindelige fiskerihavn, men i dag er de store fiskefartøjer for længst flyttet til større forhold i industrihavnen, og nu er det primært lystbåde og striben af natursafari-både, der holder til her.
Trods masser af charme, bærer den gamle Nordre Inderhavn og Mellemhavn i dag præg af årtiers slid, og forholdene, der blev lavet til datidens små fiskekutterne, passer ikke helt ideelt til de lystbåde, der i dag bruger dem.
Lystbådehavnen drives af Lemvig Kommune, men det er Thyborøn Havn, der ejer kajanlægget, og de to parter er i dag i dialog med konsulenter med flere for at afdække behovene og finde ud af, hvordan man bedst restaurerer området.
”Vores mål er, at Nordre Inderhavn skal udvikle sig til en ny lækker marina. Men det skal helst ske med respekt for området, der rummer meget historie”, siger Kjartan Ross.
Tidspunktet er godt, fordi området alligevel skal klimasikres, så man bedre kan modstå fremtidens klimaforandringer.
Målet er, at de nye planer for lystbådehavnen er klar i 2027.
Måske er der til den tid også er foretaget et første spadestik til nyt hotel?
Der bliver nok at følge med i, hvis man tager turen til Thyborøn. Det kunne være en idé til næste sommerudflugt.
Artiklen er produceret i samarbejde med Thyborøn Havn

Offshore betyder egentligt bare ”borte fra kysten”, altså projekter der udføres ude på havet.
Man bruger ofte termen i forbindelse med projekter inden for energiproduktion.
På Thyborøn Havn er det særligt arbejde inden for offshore vind (havvindmøller), der fylder i disse år.

Thyborøn Havn stod klar i 1917.
Placeringen er særlig attraktiv, fordi havnen ligger med indsejling fra Vesterhavet gennem Thyborøn Kanals roligere vand. Det betyder, man kan lægge til i havnen, selvom bølgerne går højt ude i Nordsøen.
Havnen blev grundlagt på baggrund af lokale fiskeres ihærdige kamp for en lokal havn, og fiskeriet har tegnet havnens DNA i mange generationer.
Havnen gjorde det muligt at benytte større kuttere, som det ikke var muligt at slæbe op på stranden, og derved udviklede fiskeriet sig til et fuldtidserhverv.
Fiskeriet tiltrak andre erhverv til havnen. Skibstømrere og mange maritime servicevirksomheder er skudt op sammen med industri med fiskemel og fiskeolie og en fiskeauktion, der i dag har international internetauktion og leverer frisk fisk til det meste af Europa.
I 1932 fik man en beddingsplads, hvor fartøjerne kan trækkes på land og tilses.
I midten af 90’erne etablerede både Vejlby Grusleje og Kroghs Stensiloer sig på havnen, og man fik for alvor gang i mere godsaktivitet. (I 2025 fusionerede de to virksomheder til en og beholdt navnet Thyborøn Nordsøral A/S.)
I 2016 anlagde man den største flydedok på Vestkysten, hvor man kan tage imod skibe på op til 150 meters længde til reparationer mm.
I 2017 blev Thyborøn Havn base for sit første vindmølleparkprojekt, nemlig havvindmøllerne i Nissum Bredning, og lige siden er offshore vindaktiviteterne vokset på havnen.
I 2020 stod havnen fuldt renoveret, og i 2022 gennemførtes den største udvidelse i historien. Sejlrenden blev udvidet til 10 meters dybde, og nye arealer mod syd blev lagt til.
I 2024 blev Thyborøn base- og installationshavn for Havvindmølleparken Thor i Vesterhavet for den tyske energigigant RWE.
I dag er Thyborøn Havn en kommunal selvstyrehavn ejet af Lemvig Kommune med sin egen bestyrelse.
Omsætningen er fordoblet over de seneste ti år – fra 39,2 mio. kr. i 2015 til rekorden på 79,99 mio. kr. i 2025.