Klithedens safirblå klokke
Klithedens safirblå klokke
På de vestjyske klitheder vokser en ganske særlig plante. Den smukke Klokkeensian har ikke blot en utrolig farve, men også en utrolig historie. Den har været brugt som medicin, og så er den vært for en af vores helt sjældne sommerfugle.
Tekst: Kamilla Husted Bendtsen . Foto: Mikkel Jézéquel
Vesterhavet bruser i baggrunden og sender kaskader af saltpartikler gennem luften.
Vinden rusker i marehalmen.
Når solen skinner, bager den nådesløst over landskabet uden ly og læ.
Jorden her er sand.
Midt i dette barskeste af de danske landskaber vokser en lille fin klokkeformet blomst. Som en sart alf i blå kjole stikker den hovedet op midt i det store vilde.
Den er ikke særlig høj, 10 – 35 cm, så man skal sænke blikket fra det storslåede landskab og huske at kigge ned i vegetationen på sin vej derude, hvis man vil se den.
”Ligesom mange andre af vores hjemmehørende planter, så er klokkeensian måske en smule undseelig sammenlignet med vores store, kraftige og farverige, forædlede blomster til haven, men når man får øje på den og kommer tæt på, så åbner der sig jo et væld af fine detaljer. Se bare de bittesmå hvide støvdragere i midten og den himmelblå farve, der nærmest smyger sig om sjælen. Det åbner et eventyr af skønne fortællinger.
Det elsker jeg”, siger natur- og friluftsvejleder Mette Ósland, der har firmaet ”Naturmette”.
Hun holder til i Himmerland tæt på Mariager Fjord, men kommer rundt i hele landet, og hun beskæftiger sig indgående med en bred vifte af danske arter af både dyr og planter i sin podcast ”Naturens Superhelte”.
Med podcasten sætter hun fokus på den nære natur, de almindelige danske arter, som faktisk ikke er så almindelige endda, når man begynder at dykke ned i dem.
”Alle arter kan noget helt særligt. Alt har en plads. Med podcasten forsøger jeg at åbne lytternes øjne for de store fortællinger i de små ting, og give dem en flig af viden, der forhåbentlig gør dem mere nysgerrige på selv at tage ud og opleve mere”, forklarer hun.
Men har klokkeensian også ’superheltekræfter’?
Absolut ja, hvis man spørger naturhelte-podcasteren.
En sjælden og smuk snylter
”Jeg synes allerede, det er en superheltekraft, at planten er tilpasset de hårde kår, den vokser i. Den overlever på trods. En sejlivet, superpotent kraftplante der ikke giver op”, siger Mette Ósland og fortsætter:
”Men derudover er klokkeensian også vært for en af vores sjældne sommerfugle. Det er en fuldstændig vanvittig historie, planten er flettet ind i”.
Det er den lille blå sommerfugl med navnet ensianblåfugl, der er helt afhængig af klokkeensian.
Sommerfuglen lægger sine æg på planten, og man kan være heldig at se dem som små hvide pletter. Sommerfuglelarverne vil nemlig kun have ensian, og når de klækker, guffer larverne løs af blomsten de første par uger af deres liv.
Herefter dumper hver larve ned på jorden, og udsender en duft, som var den en larve fra en stikmyre. Stikmyrer i nærheden narres og tager sommerfuglelarven med hjem, hvor de fodrer den flittigt. Larven forpupper sig nede i myreboet, og når den udklækkes, har den en farlig rejse foran sig op gennem myreboet og ud i friheden som en smuk blå sommerfugl.
”Ensianblåfuglen er særlig sjælden, fordi det er en snylter, der er afhængig af hele to arter for at klare sig. Der skal både være de rigtige stikmyrer og så altså klokkeensian”, siger Naturmette og tilføjer, at der faktisk er endnu et led i ligningen, nemlig en snyltehveps, der kun lever af larver fra ensianblåfuglen.
”Nogle mennesker tænker måske: ”Nå pyt, hvad betyder det, om vi mister en enkelt art?” Men klokkeensianens fortælling viser os jo netop, at alting i naturen hænger uløseligt sammen, og det er meget kraftfuldt, synes jeg”.
Ren medicin for maven
En anden ’superkraft’ hos klokkeensian peger lidt tilbage i tiden.
Klokkeensians latinske slægtsnavn er ’pneumonanthe’ og henviser til, at planten i sin tid er blevet brugt i medicin mod lungesygdomme.
Klokkeensian er tillige blevet brugt mod fordøjelsesproblemer, kolik og ondt i maven, og her har planten nok været mere effektiv end i tilfælde med lungebetændelse.
”Man har kogt udtræk af klokkeensian-roden, og her sidder en masse bitterstoffer”, forklarer Mette Ósland og fortsætter:
”Bitterstoffer stimulerer smagsløgene på tungen, det øger vores appetit, og det sætter gang i produktionen af spyt og andre fordøjelsesvæsker. Det giver bedre fordøjelse og mindsker luft i maven. Stofferne stimulerer også tarmens bevægelser”, siger Mette
Ósland, der forklarer, at vi desværre er kommet væk fra at spise bitre urter i dag.
Hun har selv en stor passion for ”Vild Mad”, altså netop mad lavet med vilde planter.
”Bitterstoffer er en del af vores urkost, og de er utroligt vigtige for kroppen. I dag har vi vænnet os til, at alt helst skal være sødt og blødt i munden. Men man kan godt træne sig op til at kunne spise mere bittert igen”, siger naturvejlederen, der gerne laver mad med alverdens vilde skud: skvalderkål, brændenælde, ramsløg og mælkebøtte for blot at nævne nogle.
Klokkeensian er tillige populær som snapseurt, her bruger man også roden.
Men i dag er klokkeensian fredet i Danmark, så det er forbudt både at plukke og grave planten op. Man kan altså hverken lave snaps eller udtræk til fordøjelsen.
Er man på jagt efter de gode bitterstoffer, så prøv spæde mælkebøtteblade i salaten, eller blancherede mælkebøttestængler stegt i smør og salt, lyder Naturmettes tip.
Klokkeensian kan være svær at få øje på i landskabet, når den ikke blomstrer, men når den er i fuldt flor i august- september lyser den til gengæld flot op.
Tag en tur gennem klitlandskabet for eksempel langs Raketvejen ved Græm Strand i Husby og hold øje.
Klokkeensian
En 10 – 35 cm høj urt, der vokser i klitlavninger og på heder.
Fordi den er knyttet til den særlige naturtype med næringsfattig jord, vokser den kun få steder:
På klithederne langs den jyske vestkyst og omkring Skagen samt på Læsø.
Den blomstrer i august – september med klokkeformede, opretstående blomster i klar blå.
Planten er vært for den sjældne sommerfugl, ensianblåfugl, hvis larver kun kan leve på klokkeensian.
Klokkeensian er fredet i Danmark, det er forbudt at plukke den eller grave den op.
