Krigens grusomme væsen

Krigens grusomme væsen

I Thyborøn bliver 1. Verdenskrigs store søslag og anden søkrig nærværende og vedkommende i mødet med menneskeskæbner og fund fra havets bund

Tekst: Helle Ringgaard . Foto: Henrik Vinther Krogh

Otto er ung, han er tysk, han sidder i Zeppeliner L19. Luftskibet er skudt ned for to døgn siden over Nordsøen. Han ser en trawler sejle forbi og fortsætte væk. Den er engelsk. Han bærer fjendeuniform og våben. En storm tager til.  Motorerne er sat ud. Han ved, han snart vil dø. Han er ikke alene. Hans 17 kammerater er her også. De gør det samme som han. Skriver afskedsbreve til deres kære. De skriver med blod; det er, hvad de har. De samler brevene i en flaskepost i et sidste håb om, at havet vil levere deres ord fra 2. februar 1916 videre.

Brevene blev fundet tre uger senere ud for Gøteborg og sendt til de pårørende i Tyskland. Brevene blev dengang fotograferet og kan nu ses og læses på Sea War Museum i Thyborøn. Her er på klitkanten i Vandbygningsvæsenets historiske bygninger ligger Danmarks eneste museum, som fortæller international historie fra havsiden. 

1. Verdenskrig fylder mest, men anden søkrig og skibsforlis indgår også i den store fortælling, som museets initiativtager og drivkraft, dykker og erhvervsmand Gert Normann Andersen har samlet genstande til gennem mange års lidenskabeligt arbejde på havets bund.

Man behøver hverken være interesseret i krig eller marinarkæologi for at blive grebet og berørt af de menneskelige historier, som vragfundene er forbundet til.

Jyllandsslaget, verdenshistoriens største søslag, fandt sted det døgn, hvor maj blev til juni 1916. 104.000 mand om bord på 250 engelske og tyske krigsskibe deltog i kampen om den strategisk vigtige søvej til Storbritannien. Slaget var så voldsomt og fandt sted så nær kysten, at kanonernes buldren fik Thyborøns ruder til at klirre som under et tordenvejr inde på land. Inden slaget var ovre, talte det knap 9.000 døde.

Væld af viden

Sea War Museum rummer et væld af viden om krigsførelse, våben og teknik. Bjærgede genstande man kan komme i direkte berøring med. Men fundene fra havbunden skal først og fremmest forbinde nutidens gæster med personlige skæbnefortællinger om menneskelig tapperhed og gru i krigstid. 

Sejrherrer, store strateger og helte dyrkes ikke. Venner og fjender udstilles ikke. For målet er ikke at forherlige krig, men at præsentere dens væsen i al sin alvor og grusomhed og afsløre den eneste sande fjendes ansigt; krigen selv.

Kvindernes rolle under 1. Verdenskrig

Den seneste tilføjelse til museet har fokus på kvindernes rolle under 1. Verdenskrig. Meget store dele af den mandlige arbejdsstyrke var sendt til skyttegravsfronterne i Europa, men krigsmaskinen – såvel som civilsamfundet -  krævede stadig nye forsyninger, så kvinder indtog de job, som hidtil havde været forbeholdt mænd. Biler, patroner, konserves; kvinder bemandede maskiner og samlebånd. Kvinders hjernekraft og kreativitet blev – omend til tider modstræbende - også taget i tjeneste. 

Tyske Käthe Paulus havde opfundet den sammenfoldelige faldskærm, men den dristige, kvindelige faldskærmsudspringer måtte kæmpe i to hårde krigsår, før hun i 1916 endelig fik myndighederne i tale og overbevist om, at hendes skærm virkelig kunne redde pilotliv. Hendes og flere andre stærke kvindehistorier fortælles gennem ord og billeder på væggene i museets café.

Om vinteren sover "gærdesmutteklumperne" gerne i mejsekasser i haven. I naturen bygger fuglene vinterreder, som de sover i. Det er noget særligt for  gærdesmutten, at den også bygger om vinteren, og rederne er lette at kende.

"Reden er helt rund og bygget af mos og blade", forklarer Leif Novrup.

I klitlandskabet ved siden af Sea War Museum findes en mindepark for Jyllandsslagets 8.645 faldne. Krigsmindesmærkets landart er udført af kunstnerens Paul M. Cederdorff. En granitblok for hver sunken skibsstævn. 

Artiklen er produceret i samarbejde med Sea War Museum