Geopark Vestjylland bliver mere og mere synlig. Målet er at være godkendt som UNESCO Global Geopark i april 2021.
Tekst: Erik Poulsen . Foto: Henrik Vinther Krogh
Geopark Vestjylland. Navnet og logoet ses stadigt flere steder i det vestjyske landskab. Med udgangspunkt i de store kræfter: is, vind, vand og mennesker, der har formet landskabet, er geoparken i fuld gang med at udbygge mulighederne for oplevelser. Målet er, at geoparkens godt 4.750 kvadratkilometer bestående af Vesterhav, Limfjord og landskabet i de tre kommuner Lemvig, Struer og Holstebro i 2021 skal blive en del af UNESCO’s netværk af Globale Geoparker, der i dag tæller 140 særlige områder, der hver især bidrager til at fortælle historien om jordens udvikling.
UNESCO kom i januar 2018 med 14 anbefalinger til indsatser for at udvikle og synliggøre Geopark Vestjylland, og dette er man i fuld gang med at realisere, så geoparken bliver en synlig del af landskabet. Indsatserne omfatter blandt andet samarbejde med muséer og formidlingsinstitutioner, skabelse af nye besøgssteder og etablering af nye ruter og stier.
Midt i geoparken ligger Oddesund, der gennem århundreder har været et knudepunkt for færdslen over Limfjorden. Stedet rummer et helt særligt landskab med en særlig natur og er rigt på fortællinger om dramatiske færgeoverfarter med de gamle rofærger, brobygning, forsvarsværker og krig og ikke mindst den helt særlige historie om ’Æ Skawmand’. Disse fortællinger sættes der fokus på i det nye Oddesundtårn, der også byder på en flot udsigt over hele området. I de gamle bunkere fra 2. verdenskrig ved siden af tårnet arrangerer en række lokale ildsjæle desuden skiftende udstillinger med lys-, lyd- og billedkunst.
Oddesundtårnet er det nyeste informationscenter i geoparken, men der arbejdes også med udvikling af en række andre tiltag. Blandt disse er en ny indretning af Kystcentret i Thyborøn.
”Vi skal have lavet et geopark-center, der er dedikeret til hovedfortællingen om områdets geologi. Her arbejder vi på en løsning sammen med Kystcentret i Thyborøn, så det fremover bliver et Unesco Global Geopark-center. Det går blandt andet ud på at forny nogle af de nuværende elementer i Kystcentrets udstilling, men vi skal også have afdækket, hvordan Kystcentret som sådan kan blive til et Unesco Global Geopark-center. Det skal vise det fulde potentiale og formidlingen af de fire kræfter – is, vand, vind og menneske – som vi sætter fokus på”, fortæller Thomas Holst Christensen, daglig leder af geoparken.
Samtidig sættes der fokus på den formidling, som også rummes i områdets mange andre formidlingscentre og museer, hvor der gennem opsætning af nye geoparkhjørner skal binde den konkrete udstilling sammen med landskabet og giver gæsterne inspiration til, hvor de kan opleve mere. Geoparkhjørnerne skal have et genkendeligt design men samtidig kunne tilpasses i størrelse og indhold til det enkelte sted.
”Vi vil gerne vise sammenhængen mellem landskabet, naturen og kulturhistorien, som for eksempel Oldtidsvejens forløb langs med Isens Hovedopholdslinje markeret med de mange gravhøje, de mange forlis på Vestkysten, hvor skibene stødte på det undersøiske landskab og kysten dermed blev kendt som Jernkysten og anlæggelsen af de store plantager for at bekæmpe sandflugten og bringe træ til egnen”, siger Thomas Holst Christensen.
For også at understøtte oplevelserne i landskabet arbejder geoparken målrettet på at etablere nye stier og ruter og synliggøre de mange eksisterende tilbud. I 2017 indviede man således en ny vandrerute i Husby Klitplantage, der er certificeret som Premium-vandrerute efter et tysk system som har vundet stor udbredelse og er med til at understøtte udviklingen af særlige vandreoplevelser. Ruten er lavet i tæt samarbejde med Naturstyrelsen, Naturpark Nissum Fjord og lokale frivillige og fører gæsterne rundt i et varieret landskab fra den lille Helmklink Havn ved Nissum Fjord, gennem klithedelandskabet langs Vestkysten og ind gennem plantagen, så man får en fornemmelse af både den barske natur og den store forskel som anlægget af plantagen i 1858 har betydet for området, der var stærkt plaget af sandfygning.
Det er også lokale samarbejder, der ligger til grund for flere andre nye sti-projekter med stærke fortællinger.
”Netop nu er vi ved at færdiggøre vandrestier ved landsbyen Møborg, hvor gæsterne kan vandre gennem et gammelt egekrat, studere geologien i en gammel sandgrav og stige til vejrs på den gamle baunehøj, hvor der blandt andet er opstillet en udsigtskikkert”, fortæller Thomas Holst.
”Andre steder sætter vi fokus på undergrundens lag af kalk, som blev udnyttet gennem minedrift. Det sker blandt andet i Sevel Kalkværk og ved Hjerm Kalkmine med informationshuse og nye afmærkede stier. I Hjerm har den gamle kalkmine desuden fået nyt liv som lager for en særlig ostespecialitet i form af grubelagrede oste fra Thise Mejeri, samtidig med at en del af minen er hjem for en voksende bestand af flagermus – ostene og flagermusene lever dog adskilt”.
Geoparken har desuden beskrevet 96 særlige steder, hvor geologi, kulturhistorie eller natur kan opleves. I de kommende år skal disse også synliggøres som led i imødekommelsen af UNESCO’s anbefalinger.For at give et overblik over disse og de forskellige ruter udgiver geoparken en folder med oversigtskort, og oplysningerne vises desuden på geoparkens hjemmeside og på Friluftsguiden.dk (udenlandsk: Digital Outdoor Guide), og det er planen, at der i løbet af 2019 skal udgives en app, der kan guide gæster i geoparken.
Man skal ikke arbejde længe med geoparker, før man finder ud af, at mange begreber får tilføjet stavelsen ’geo’ – således også turisme, der bliver til geoturisme, som kendetegnes ved at satse på at skabe begejstring og forståelse for sammenhængen lem en særlig egn, dens landskab og stedets historie og gerne gennem inddragelse af og hensyn til lokalbefolkningen.
I Geopark Vestjylland vil man således bidrage til udviklingen af særlige ruter såsom vandre-, cykel og sejlture. Et særligt tiltag, der arbejdes på til 2019 er en kør-selv-rute langs Oldtidsvejen, der fra Bovbjerg Klint følger isens hovedopholdslinje over Klosterheden og ind i landet til Stubbergaard Sø.
”Dengang lå vestkysten et par kilometer længere ude, og i jern- og bronzealderen var det en vigtig handelsvej, når man handlede tin og kobber fra England. Langs den linje var det nemmest at færdes, fordi man ikke skulle krydse så mange vandløb, og fordi mange bosætninger fandt sted langs isens hovedopholdslinje. Her var jorden en god blanding mellem hedesletternes magre sand og morænebakkernes fede ler. Oldtidsvejen er derfor fortsat markeret med rækken af gravhøje fra jernalderen, som også fungerede som datidens gps. Illustrationer, hvor gravhøjene indgår i forskellige tidsperioder, kan være et eksempel på, hvordan vi gerne vil formidle landskabets historie”.
Geoparken har kun to fastansatte medarbejdere men får stor hjælp og opbakning fra mange frivillige, der bidrager til alt fra vedligeholdelse til faglig formidling og kontakt til de mange lokalsamfund. Også udenfor geoparkens egen kreds er der gang i mange nye udviklingstiltag, hvor frivillige ildsjæle har stor betydning. Det er blandt andet udviklingen af den nye Naturpark Nissum Fjord, hvor der er lavet vandre- og cykelrute rundt om hele fjjorden med information og overnatningsmuligheder.
Et andet meget markant eksempel er Bovbjerg Fyr, der i høj grad bygger på frivillig indsats til både at formidle stedet, servicere de mange gæster i cafeen og lave mange arrangementer i løbet af året. På Venø vedligeholder en dedikeret kreds af ildsjæle den gamle færge og tilbyder flere gange om året sejlture rundt i farvandet så landskabet kan opleves fra søsiden. Flere gange hvert år kan flere af områdets historiske vandmøller desuden opleves i drift – igen takket være lokal kræfter. I det hele taget er Vestjylland kendetegnet ved en lokal stolthed og vilje til at vise de mange værdier frem.
Et andet udviklingsprojekt, hvor geoparkens brand ’Fortiden former fremtiden’ spiller godt ind, er klimacentret Klimatoriet i Lemvig, der skal bidrage til at gøre moderne klimaløsninger til en forretning.
”Geoparken er også en klima-historie, der fortæller om, hvordan klimaet gennem tiderne har ændret sig og dermed har påvirket landskabet. Geoparken har derfor en uddannelses- og formidlingsrolle i forhold til Klimatoriet, der skal fortælle blandt andet skoleelever om fremtidens klima. Vi kan fortælle om de gamle kystlinjer, og hvordan Nordsøen har været tørlagt, så man i princippet kunne gå til Irland. Havspejlet har været både 150 meter lavere og to en halv meter højere end i dag. Nogle af de skrænter fra stenalderen,
Også Lemvig Kommunes borgmester Erik Flyvholm glæder sig over, at Geopark Vestjylland er begyndt at tage form til gavn for både turister og fastboende.
”Det giver nogle oplevelser i området, som gæsterne i området sætter pris på, men det er jo også til gavn for os, der bor her, når vi får forklaringen på, hvorfor en bakke er formet, som den er. Historiefortællingen er med til at gøre landskabet levende, når du får at vide, at du står på noget meget specielt”, siger Erik Flyvholm.
Artiklen er produceret i samarbejde med Geopark Vestjylland