Havn som i gamle dage

Havn som i gamle dage

Træskibe fra hele landet mødtes i Lemvig Havn.

Tekst: Erik Poulsen . Foto: Henrik Vinther Krogh & Erik Poulsen

Blæsten gik frisk over Limfjordens vande. Men den halvkolde forårsvind fjernede ikke lydene, atmosfæren og fornemmelsen af en tidsrejse tilbage til dengang, hvor stort set alt på et skib var lavet af træ, da Træskibs Sammenslutningen i pinsen holdt stævne i Lemvig.

Cirka 60 træskibe i alle størrelser var i slutningen af maj samlet til fest, generalforsamling og ikke mindst fremvisning for alle interesserede, der ville høre nærmere om skibenes historie og tidligere funktioner. Dén mulighed lokkede mange nysgerrige til havnen i Lemvig.

Især lørdag eftermiddag, hvor skibene én for én viste, hvordan de stævnede ud fra havnen og ud på Lem Vig til en præsentationssejlads.

Søsætning af vartegn

For båden S/Y Anni Thrysøe, som frivillige i Lemvig har færdigbygget efter tegninger, som nordmanden Colin Archer lavede i 1906, var det officielt første gang, at det færdige værk bevægede sig gennem Limfjordens bølger.

Jomfrusejladsen blev indledt med søsætning ved beddingen efter alle kunstens regler: Søsætningstaler, navngivning med champagne og en forbavsende hurtig tur ned af rampen, mens det norske Farsund Shanty-kor sang.

Skoleskibet Fulton og de øvrige træskibs-gæster forlod havnen efter pinsestævnet, men Anni Thrysøe bliver liggende i Lemvig som vartegn og skoleskib for blandt andre Produktionsskolen Nordvestjyllands elever.

S/Y Anni Thrysøe

Bag færdiggørelsen af S/Y Anni Thrysøe, der formelt blev søsat under pinsens store træskibsstævne i Lemvig, står det lokale Colin Archer Laug.

Skibet skal være et vartegn for Lemvig Kommune og Lemvig Havn. Det bliver en turistattraktion i sig selv, og ideerne til skibets forskellige funktioner skal udvikles i samarbejde med lokale interessenter som turistforeningen, lystfiskerforeningen, sociale institutioner og Lemvig Kommune.

Forskellige fonde, virksomheder – både lokale og ikke-lokale – og Lemvig Kommune har støttet projektet.

Navn: S/Y Anni Thrysøe

Type: Colin Archer

Længde: 38 fod

Bredde: 14 fod

Dybdegang: 6 fod

Vægt (tomt skrog): 9,2 ton

 

Læs mere på colinarcher.dk

Magasinet Vestkysten skrev projektet i november 2014. Artiklen kan findes i magasinets arkiv på lemvig.nu

Læs artikler fra 02.2015

Opgaver med vind, olie og gas i Nordsøen vil i de kommende år præge havnene i Thyborøn og Hvide Sande, som derfor søger tættere samarbejde.

Offshore rammer vestkysten

Kanalen mellem Thyborøn og Agger har taget hul på sommersejlplanen over Thyborøn kanal. Det bliver en af de sidste somre for den gamle færge...

Færgen sejler mod pension

De vestjyske plantager er et righoldigt spisekammer for svampejægere – og sæsonen er længere end de fleste tror

Svampetid

Naturplejer Nina Svanborg fra Bøvlingbjerg deler sin hverdag med får, heste og kvæg på facebook

Ninas naturoplevelser

Den ikoniske bygning Nørrehus i Ringkøbing med den 100-årige biografhistorie har undergået en større renovering og er nu bageri og cafe.

Nørrehus' nye historie

Træskibe fra hele landet mødtes i Lemvig Havn.

Havn som i gamle dage

Under navnet Havet's lancerer Jeka Fish på havnen i Lemvig nu nye fiskeprodukter til de danske forbrugere.

Fiskefrikadeller til hele landet

Nye kunst- og musik-initiativer i Hvide Sande har gjort fiskerbyen kendt både nationalt og internationalt.

Vestkystens kunstby

WOW-park ved Højmark udvider friluftsaktiviteter med hjælp fra frivillige i de omkringliggende sogne.

Forlystelsespark til tops

Hvordan menneskene dengang lærte sig deres kunst og med enkle, elegante streger fremmanede dyrene på klippevægge, må man fantasere sig til.

Billedmagere blandt bison