Drikkevandets nye kilde

Drikkevandets nye kilde

Den 2. april indvier Lemvig Vand & Spildevand sit nye vandværk i Engbjerg. Det henter drikkevandet usædvanligt langt nede og håndterer det i et fuldautomatisk, lukket anlæg, der understreger det innovative forsyningsselskabs trang til hele tiden at udvikle nye løsninger.

Tekst: Erik Poulsen . Foto: Henrik Vinther Krogh

På toppen af det bakkede landsskab mellem Harboøre og Klinkby er der ved en smal sognevej i Engbjerg skudt en ny, moderne bygning op som nabo til det gamle vandværk i røde mursten fra 1968. Investeringen til 30 mio. kr. er endnu et vandværk, Ny Engbjerg, samt tilhørende rørlægning.

Placeringen i bakkerne ved Engbjerg skyldes, at man under det gamle vandværks drikkevands-magasin, der ligger 70-96 meter nede i jorden, har fundet et dybereliggende ferskvandsmagasin, der formentlig strækker sig helt ud under Nordsøen.

”Det ligger cirka 230 meter nede. Det er i sig selv ret usædvanligt, men det spændende er, at der ligger cirka 50 meter ler over det. Det er en beskyttelsesmembran uden lige i forhold til pesticider og de op til 300 stoffer, som vi tester vandet for”, siger projektleder Bo Hviid Nielsen fra Lemvig Vand & Spildevand.

Vandet fra de fire nye boringer omkring Engbjerg – markeret i landskabet med terrorsikrede, grønne stålkasser - pumpes døgnet rundt op gennem et foret rør, som det i teorien er umuligt at forurene.

Det gamle vandværk er et traditionelt vandværk, hvor medarbejdere og gæster rent faktisk kan se det oppumpede råvand blive iltet for svovlbrinte. Det er ikke muligt i det nye værk, hvor vandet pumpes op i et helt lukket system. Det betyder, at medarbejderne ikke skal bruge tid på daglig rengøring i forbindelse med drift og vedligehold, som i det hele taget ventes at være meget mindre på det tryksatte, fuldautomatiske anlæg med lukkede filtre, kameraovervågning og de nyeste, mest energioptimerede pumper. Al teknik som elskabe, styringstavler, luftkompressorer, affugter og et nyt laboratorium til vandanalyser er placeret i flere mindre rum for sig selv.

”Iltningen og filtrering af vandet sker under tryk gennem seks forskellige lag sand og grus inde i lukkede filtre, så vi får jern, mangan, ammonium og svovlbrinte fjernet, inden vandet lukkes ind i vandtanken, hvor der kan være 500 kubikmeter. Det er noget mere end det gamle vandværk, der har en buffertank på 100 kubikmeter, men til gengæld også har en lagertank på 2.400 kubikmeter på Hygum Bakke. Der er til et døgnforbrug, hvis vi skal lukke værkerne ned. Det nye er, at vi nu har en tank, der står over jorden i proceshallen uden risiko for forurening fra den omkringliggende jord, og hvor vi rent faktisk kan kigge ind på vandet gennem nogle små vinduer”, siger Bo Hviid Nielsen.

Erstatter fire små vandværker

16 lokale vandværker i Lemvig Kommune er i de seneste fem år reduceret til kun ni, og forsyningsstrukturen i kommunen er med det nye vandværk i Engbjerg gearet til at klare fremtidens behov. Der er således allerede planlagt mulige udvidelser af Ny Engbjerg, hvis det skulle blive nødvendigt. 

”Vi havde selv fire små vandværker i Gudum, Nr. Nissum, Skalstrup og ved Lemvig Sø, hvor renoveringsbehovet i forbindelse med sikring af boringerne viste, at prisen for drikkevand i fremtiden ville blive ret dyr. Vi valgte derfor at se på, om vi kunne finde en anden løsning, hvor vi samtidigt driftsmæssigt kunne hjælpe nogle af de private vandværker, hvis de henvendte sig til os. Det blev til Ny Engbjerg, hvor vores beregninger viser, at vi kan pumpe drikkevand op til 1,3 kroner per kubikmeter. Var vi fortsat med de fire gamle vandværker, havde prisen der været op til 14 kroner per kubikmeter”, siger Lars Nørgård Holmegaard, direktør i Lemvig Vand & Spildevand.

Det gamle vandværk med seks boringer i Engbjerg er optimeret og renoveret for 20 år siden og bevares i lighed med et tilsvarende vandværk i Klosterheden fra år 2000. Lemvig Vand & Spildevand har således fremover tre store vandværker at trække på. 70 procent af vandet kommer fra de to Engbjerg-værker.

”Det betyder, at vi er godt stillet med backup på tværs, hvis der skulle ske et eller andet teknisk på et af værkerne. Projektet har derfor også gået ud på at lægge råvandsledninger og forsyningsledninger for over 14 mio. kr. ud i hele området, hvilket vi har kunnet gøre uden at sætte vandprisen op”, siger Lars Nørgård Holmegaard.

Landets mest effektive værk

Der ligger ikke en plan for, hvornår al drikkevand i kommunen leveres af Lemvig Vand & Spildevand. Det afhænger af, hvor længe de tilbageblevne, private vandværker vil fortsætte.

”Der er ikke et pres for, at de skal stoppe, men vi har en interesse i at være klar til at hjælpe, hvis de kommer i vanskeligheder. Som kommunalt ejet selskab har vi en forpligtigelse til at sørge for, at alle kan få rent drikkevand, og der er allerede nogle af de private vandværker, der er koblet på vores struktur, så vi kan levere i nødstilfælde. Vi tvinger ikke nogen, men vi er der, hvis der er brug for hjælp”, siger Lars Nørgård Holmegaard.

På landsplan er det en tendens, at de private vandværker bliver nedlagt, fordi stadigt færre vil bøvle med at drive vandværker som frivilligt bestyrelsesarbejde. Stigende krav til lovpligtige vandprøver og dokumentation har også gjort jobbet sværere for de ofte deltidsansatte medarbejdere.

Økonomisk set opfatter Lemvig Vand & Spildevand sig i al ubeskedenhed som en attraktiv partner, hvis nogle af de private vandværker beslutter sig for at blive lagt ind under det offentlige forsyningsselskab.

”Sammenlignet med andre selskaber er vi det mest effektive her i landet. Det er en unik position, som vi har tænkt os at holde med det nye vandværk. Man måles på en række forskellige parametre, og da vi er belastet af at have et enormt netværk med rigtig mange kilometer ledninger, bliver der taget højde for det i beregningerne. En sammenligning mellem vandforsyningerne i København og Lemvig sker på den måde på lige vilkår. Og dér ligger vi nummer 1, og jeg forventer, at vi bliver ved det, selv om vi har investeret i et nyt vandværk. Fremover vil vores udgifter jo kun være vedligeholdelse af netværket og de mandetimer, som det kræver at lappe et hul på et rør”, siger Lars Nørgård Holmegaard.

Erhvervslivet er storkunde

Ifølge direktøren er Lemvig Vand & Spildevand begunstiget af, at man altid har været god til at foretage de fornødne investeringer i tide, ligesom den vestjyske tilgang til arbejdet er med til at holde udgifterne nede: 

”Det er en kombination af dygtige politikere og ærekære ansatte. Vores medarbejdere er fuldstændigt selvkørende, som om det var deres egen virksomhed. Folk kender deres rolle, og er der et problem, så rykker man på det. Vi har et vagthold, der fungerer rigtigt godt. Jeg er aldrig bekymret for, at driften ikke kører. Der er ingen, der ringer til mig om natten, fordi de ikke får vand”.  

Lemvig Vand & Spildevand er også speciel, når der gælder fordelingen af vandbruget mellem private husstande og erhvervslivet. De fleste andre mellemstore vandforsyninger beskæftiger sig primært med at levere vand til boliger, men hele 60 procent af Lemvig-selskabets vand sælges til virksomheder.  

”Når vi pumper 1,9 millioner kubikmeter vand op hvert år, så er det rigtigt meget i forhold til et indbyggertal på 20.000 i kommunen. Men fiskeindustrien og landbruget har brug for meget vand. Og i modsætning til andre kommuner så betaler private og erhvervskunder lige meget for vandet. Det er virksomhederne glade for”, siger Lars Nørgård Holmegaard.

Vand med god smag

Da man i sin tid nedlagde de små vandværker i Thyborøn til fordel for en udvidelse af det gamle vandværk i Engbjerg, måtte nogle af borgere i havnebyen putte lidt salt i kaffevandet for at bibeholde den salte smag, de var vant til. Et lignende chok forventes forbrugerne i Lemvig-området ikke at få, når vandet leveres fra Ny Engbjerg, der officielt indvies den 2. april. 

”Man kan ikke smage forskel på vandet fra de to Engbjerg-værker, og hvis der er nogen, der kunne gøre det, så var det mig. Men det kan godt være, at de forbrugere i Lemvig, der er vant til at få vand fra Klosterheden og Lemvig, kan opleve forskellen i for eksempel hårdhedsgrad. Det skal vi nok informere om på vores hjemmeside, så vaskemaskinen og opvaskemaskinen kan blive rigtigt indstillet”, siger projektleder Bo Hviid Nielsen.

Lemvig Vand & Spildevand blev i øvrigt sidste år inviteret til at deltage i brancheforeningen Danvas kåring af landets bedste drikkevand.

”Vi valgte at sende en prøve ind, selv om vi undrede os lidt over, at det var fire ’somaliere’, der skulle være dommere. Det viste sig dog at være fire ’sommelierer’ (uddannet vintjener, red.) fra nogle af de fineste restauranter, og vi endte med at få en tredjeplads i finalen for vores vand ude fra Klosterheden. Det fortæller, at vi har noget rigtigt godt vand, og det er en ros, som er vi stolte af. Men leveringssikkerhed og at vandet ikke fejler noget er stadigt vores førsteprioritet”, siger Lars Nørgård Holmegaard.

Frontløber med spildevandet

Når vandet er blevet brugt i husholdninger og på virksomheder, bliver det til spildevand. Det håndteres også af Lemvig Vand & Spildevand, som på det område er i gang med at gennemføre en tilsvarende samling af kommunens renseanlæg fra to til ét i Harboøre. 

Det betyder, at renseanlægget i Lemvig by, der håndterer spildevandet fra den østlige del af kommunen, nedlægges om to år. I stedet sendes alt spildevand til anlægget i Harboøre, der er særdeles effektivt. 

”Vi har blandt andet fundet ud af at blæse ilt ind i den biologiske renseproces på en anden måde. På tre år har vi derfor reduceret elforbruget på renseanlægget med det, der svarer til forbruget i 160 almindelige husstande. Og når anlægget i Lemvig lukker, så reducerer vi yderligere med elforbruget i 120 husstande”, siger direktøren. 

Visionen er, at varmeudviklingen i renseanlægget på sigt også kan genindvindes som energi og benyttes til fjernvarme. 

Med drikkevand og spildevand samlet i samme selskab er der synergigevinster, når der skal graves nye rør ned. Lemvig Vand & Spildevand prøver at klare begge dele, når gravemaskinerne alligevel er i jorden, og som det store, lokale selskab forsøger det at inddrage andre aktører, der kan have gavn af at trække kabler og lægge rør samtidigt. 

For eksempel har de lokale pumpelaug på Harboøre Tange fået lagt drænrør ned og dermed sænket den høje grundvandsstand i forbindelse med kloakseparation. Medarbejdere fra Lemvig Vand & Spildevand er efterfølgende hyret ind til at vedligeholde og føre tilsyn med pumper og drænrør, hvilket giver god mening, da høj grundvandsstand og blandt andet oversvømmelser af veje påvirker kloaknettet. 

Et andet fremsynet projekt i de seneste år har netop været separation af kloakvandet i hele kommunen, så kun spildevandet bliver sendt til rensningsanlægget. De stigende regnmængder ledes derimod direkte ud i fjorde og søer. 

”Vi er ifølge vores europæiske brancheforening faktisk den første kommune i hele verden, hvor alle ejendomme er kloakeret med separation, og hvor vores renseanlæg ikke har overløb af forurenet vand”, siger Lars Nørgård Holmegaard. 

Udvikling førte til Klimatorium

Når Lemvig Vand & Spildevand er så langt fremme med udviklingsprojekter, så hænger det sammen med en målrettet og omfattende videreuddannelse af de 21 medarbejdere: 

”Moderniseringen af anlæggene betyder, at vi populært sagt ikke skal dreje så meget på haner som tidligere, men med opkvalificering af de ansatte har vi fortsat stort set de samme medarbejdere, der blot er omskolet til andre opgaver. Vi er kommet over i vidensalderen og har sat gang i udviklingsprojekter med blandt andet geofysik”, fortæller direktøren.

Et helt konkret og synligt resultat er den flotte bygning, der lige nu rejser sig på østhavnen i Lemvig. Det er videncentret Klimatorium, hvor Lemvig Vand & Spildevands medarbejdere rykker ind som de første, når det åbner til august.  

”Sammen med Region Midtjylland søgte vi EU-midler til en klimaindsats, fordi vores tilgang til at løse udfordringer også måtte kunne bruges, når vi taler klimaudfordringer. Og der var brug for et ’fyrtårn’, som så blev til Klimatorium. Tanken er, at vi ikke alene kan håndtere fremtidens udfordringer med stigende regnmængder, selv om vi har lagt rør for én milliard kroner. Vi er nødt til at søge og udveksle viden på tværs af grænser og i et samarbejde med universiteter og virksomheder”, siger Lars Nørgård Holmegaard, der også er direktør for det nye videncenter.

Med den attraktive placering på havnen bliver Klimatorium en turistattraktion for både skoleklasser og klimaturister. Lemvigegnen er i forvejen internationalt kendt som rejsemål, når der skal søges viden om miljø og vedvarende energi i form af biogasanlægget og de mange vestjyske vindmøller. Og havnens højvandsmur, der beskytter Lemvig by mod oversvømmelser, tiltrækker stormturister fra ind- og udland:

”Klimaturister er ofte professionelle mennesker, som vi med Klimatorium får mulighed for at fortælle den gode historie om vand, klima, miljø, grøn energi og cirkulær økonomi. Der bliver også en udstilling, hvor almindelige turister og skoleklasser kan lege med de problemstillinger og klimaløsninger, vi står overfor. Det gælder blandt andet de skoleelever, som i dag besøger vores vandværker og renseanlæg. På Klimatorium kan de få klimadelen med og en mere professionel formidling af, hvad vi gør. Vi kommer også til at samarbejde med klima-gymnasieeleverne på Lemvig Gymnasium”.

Satellitter viser vej til brud på rør

Blandt de lokale forskningsprojekter og samarbejder med erhvervslivet, der var med til at skabe idégrundlaget for Klimatorium, er udfordringerne med jorden, der sætter sig i Thyborøn og Harboøre: 

”Vores rør skal helst holde sig i jorden i 75 år, men vi har fundet ud af, at de knækker i Thyborøn og Harboøre. En Ph.d.-afhandling har vist, at det ikke er rørene, der er noget i vejen med, men derimod jorden, der sætter sig på bestemte steder. Vi bruger derfor i dag satellit-data til at overvåge området. Det sker med præcise målinger af reflektorplader på jorden, der viser, hvor der er bevægelser og dermed belastninger af røret. Reflektorpladerne er produceret af Kynde & Toft i Thyborøn, som nu har et eksportprodukt til resten af verden i kraft af en lokal udfordring, som vi har løst. Vores gevinst er, at vi ikke behøver at udskifte hele røret, der knækker, men kun de steder, hvor jorden bevæger sig. I Harboøre stod vi eksempelvis for to år siden til at skulle lave en investering til 3,2 mio. kr., men ved at benytte dataoplysningerne fra satellitovervågningen kunne vi nøjes med at udbedre skader for 10.000 kroner”, siger Lars Nørgård Holmegaard.

Repræsentanter for Lemvig Vand & Spildevand har også oplevet, at folk fra hele verden stod i kø på en konference i Japan for at få at vide, hvordan man i Vestjylland arbejder omkostningsbevidst på at skylle vandværkets filtre på det rigtige tidspunkt. Det udviklingsprojekt fortsætter på det nye vandværk.

”Én procent af verdens vandforbrug bruges til at rense filtre. Det har derfor et stort potentiale, hvis vi kan reducere forbruget ved at udvikle en teknik, der gør, at filtrene først bliver skyllet, når behovet reelt er der. I dag gør vi det på det tidspunkt, hvor vi forventer, at det er nødvendigt”, siger udviklingschef Albert Jensen.

Når der uddeles forsknings-millioner til et projekt med erhvervslivets skyllevand, havner de også i Lemvig. I pipeline til Klimatorium er desuden et universitetsprojekt, hvor man er i gang med at undersøge, hvordan forurenet vand på vejen kan renses af naturlige bakterier i rabatten eller under vejen.

Forklaringen på udviklingsprojekterne bunder til dels i, at man på vestkysten er vant til at løse udfordringer med ekstremt vejr, vand og vind, men Lars Nørgård Holmegaard fremhæver også, at den forholdsvis lille organisation hurtigt og nemt kan kaste sig over nye opgaver. Det kommende videncenter regner derfor ikke med at savne opmærksomhed:

”Vi har evnen til at finde spændende projekter af international karat, og når vi har det, så er der meget prestige for universiteter i at være med omkring Klimatorium. Professorer og andre står derfor allerede i kø for at placere nye, konkrete projekter her i Lemvig”, siger direktøren.

Artiklen er produceret i samarbejde med Lemvig Vand & Spildevand

Quadruple helix-modellen

Lemvig Vand & Spildevand A/S arbejder innovativt efter den såkaldte Quadruple helix-model, der går ud på, at forsyningsvirksomheden skal gøre gavn på fire områder, der spiller sammen:

• Akademier og universiteter
• Industri og erhvervsliv
• Myndighed og offentlig sektor
• Borgere

Resultaterne ses i selskabets mange udviklingsprojekter og bliver fra august meget synligt i videncentret Klimatorium på havnen i Lemvig.

Læs mere om Lemvig Vand & Spildevand på lvs-as.dk