Sømærke shines op

Den markante trækonstruktion på klittoppen ved Sidselbjerg Strand får en omgang maling.

Tekst: Erik Poulsen . Foto: Erik Poulsen

Turister uden kendskab til vestkystens historie tror somme tider, at de store træskulpturer på klitterne ud mod havet er en slags landskabskunst. Det er dog i stedet sømærker, der har stået som vartegn for de søfarende i mere end 130 år.

Det skal de gerne blive ved, selv om vind og vejr slider, og skibsfarten i dag er udstyret med alskens moderne navigationsudstyr. I det seneste tid har man derfor kunne opleve, at sømærket fra 1884 ved Sidselbjerg Strand på Husby Klit er pakket ind i stilladser.

”De gamle sømærker langs vestkysten er fredet. Vi er derfor forpligtet til at vedligeholde dem. Som regel er sådanne sømærker/båker trækonstruktioner, og vedligehold omfatter derfor blandt andet, at de skal males i ny og næ”, siger Rolf Trap, nautisk konsulent i Søfartsstyrelsen.

Alle sømærker - eller båker, som de også kaldes - langs den jyske vestkyst er høje og meget skulpturelt virkende, trebenede trækonstruktioner, der stammer fra 1884-85. De indgår i et samlet system af sømærker, som det daværende Kyst- og Klitvæsen rejste for at forbedre søsikkerheden, da sejladsen langs vestkysten tog voldsomt til i slutningen af 1800-tallet.

11 overlevede

Af de oprindeligt 23 sømærker blev de tilbageblevne 11 indstillet af Det særlige Bygningssyn til fredning i 1995. Det drejer sig om sømærkerne i Gl. Skagen, Løkken, Vigsø, Thorup, Stenbjerg, Vedersø Klit, Husby Klit (Sidselbjerg Strand), Årgab, Haurvig, Kærgård og Ringebjerge.

Båkerne er op til 12 meter høje og ’hovederne’ kan være en cirkel, en trekant, en firkant eller en anden letgenkendelig figur. Torup Båke i Thy er således timeglas-formet, mens nabo-båken ved Stenbjerg er formet som en opadgående pil med hale.

Blandt de steder, hvor sømærkerne er forsvundet, er Agger, Thyborøn, Bjergehuse, Klegod og Haurvig.

Kulturhistorisk element

Båkerne var indtegnet på søkortene og hjalp den søfarende til at bestemme sin position. Ifølge Rolf Trap bruges sømærkerne faktisk stadig af søfarten til at navigere efter og kan assistere navigatøren i forbindelse med en stedbestemmelse.

Den egentlig søfartsmæssige funktion må dog regnes som beskeden, men sømærkerne er sammen med de gamle redningsstationer langs vestkysten et kulturhistorisk og arkitektonisk meget væsentligt element i det vestjyske kystlandskab.