Virkelighedens angry birds i rørskoven

Skægmejsen klarer sig godt i Danmark, og netop nu undergår den et sandt kunststykke ud i tilpasning.

Tekst: Kamilla Husted Bendtsen . Foto: Mikkel Jézéquel

I 1960’erne høstede man en stor del af de hollandske rørskove og omlagde arealerne til landbrug. På den måde er denne fortælling en pendant til historien om sommerfuglens vinger, der basker på den ene side af jorden og stormen, der opstår på den anden. Alting har uforudsete konsekvenser.

Fældningen af rørskoven i Holland har således betydning for den jyske natur. Den fik nemlig en ny beboer i de år. Skægmejsen, som før havde levet i store flokke i netop de hollandske rørskove, blev hjemløs og så sig om efter et nyt sted at være.

Den flyttede til Danmark. Nærmere bestemt til de danske rørskove, hovedsageligt ved de vestjyske fjorde, ved Vejlerne og ved Vadehavet. Men også københavnerne har glæde af fuglen; for eksempel omkring Utterslev Mose og på Vestamager.

Vinteren gør indhug

Det er vist åbenlyst for enhver, hvorfor vi på dansk har valgt at kalde fuglen skægmejse. Man behøver blot kaste et blik på hannens flotte, gråblå hoved og sorte aftegninger, der ligner et stort, forvokset overskæg. Vi synes, den har en vis lighed med fuglene i Angry Birds, det populære spil til tablet og mobiltelefon. Hunnen er, som så mange gange i naturen, udstyret med en mere grå og brun fjerdragt.

Men der er en vis uenighed om, hvorvidt fuglen faktisk er en mejse. Nogle mener, at fuglen i virkeligheden er mest beslægtet med lærkerne. Men arten er i hvert fald en subtropisk art, der ikke ligner nogen anden fugl i Danmark, og derfor er fuglen slet heller ikke egnet til den danske vinterkulde. Hvert år dør en stor del af den danske bestand, når vinteren for alvor sætter ind.

Skægmejsen findes enkelte andre steder i Europa, men ellers i Centralasien der byder på meget varmere himmelstrøg.

To forsvar mod vinteren

På trods af vinterens store indhug i bestanden har den været i fremgang de sidste 15 år og klarer sig godt. Det skyldes to ting.

Dels yngler fuglen meget hurtigt. På en sommer kan det let nå at blive til tre-fire kuld unger med fem–syv stykker i hver. Man kan være heldig, at rørene vrimler med små, gule fjerklumper. De første kuld unger kan snildt nå også at blive forældre i løbet af en sommer, de vokser nemlig hurtigt op.

Det store antal unger er med til at sikre en vis chance for, at i hvert fald nogle af dem overlever vinteren.

Skifter maven ud

Men derudover kan skægmejsen et trick. Den er egentlig insektæder og mæsker sig hele sommeren med laver, fluer, myg og deslige. Men når vinteren kommer, ændrer den fysik. Den skifter simpelthen sin mave ud, kan man næsten sige. Den spiser en del småsten og rester fra sneglehuse, som ryger ned i en kråse, som man kender fra ænder og gæs. Og så bliver den ellers vinter-vegetar.

Her var måske en ny slags kur, som kunne stå på lige fod med de mange sundhedsregimer for tiden? Palæo-maden, 5-2 kuren, LowCarbHighFat og så vintervegetar?

Netop nu er skægmejsen i gang med at ’skifte maven tilbage’. Foråret er over os, insekterne kommer igen. Ud med kråsen og ind med en masse kød.

Det er med at samle kræfter til sommerens store yngle-arbejde, der også snart kan gå i gang.