Drømmen om den uberørte strand
Vestkysten er lige nu en kampplads. Mellem nye initiativer og naturbeskyttelse. Mellem sommerhusejere og myndigheder. Mellem forskellige turistinteresser.
På den ene side står naturhensynet, der handler om at holde klitter, strande og udsynet til en smuk solnedgang over havet fri for feriecentre, turistfaciliteter og kystnære havvindmøller.
På den anden side står erhvervsinteresser, der ønsker at bruge naturen til at producere vedvarende energi og skabe nye job i turisterhvervet.
Det er en klassisk debat om balancen mellem at bevare og benytte. Som regeringskrisen om landbrugets udvikling viste i februar, så er det en kompliceret affære at afgøre, om miljøet og naturen lider skade eller ej, når et erhverv får nye muligheder i vores allesammens landskab.
Det samme gælder i både vindmølle- og turistbranchen. Set fra de snævre storby-gader i København lyder det umiddelbart vanvittigt at placere Nordeuropas største feriecenter ved Søndervig, hvis man kun husker badebyen som den lille turist-idyl med butikker og sandskulpturer midt i det store, flade klitlandskab med den høje himmel og gåafstand til havet.
Og når man ser sommerhusudlejernes skræmmeannoncer om havvindmøllernes mulige placering, så får man indtryk af, at badegæsterne kommer til at svømme slalom mellem mølle-fundamenter.
I begge tilfælde er det en god ide at trække lidt frisk havluft ind og tage ud i landskabet for at se, hvordan virkeligheden egentlig er. Faktum er jo, at feriecentret skal ligge på en flad mark – og hverken i klitterne eller på selve stranden.
Havvindmøllernes endelige placering kender vi ikke endnu, men man kan allerede i dag ikke færdes langs vestkysten uden at se vindmøller. De står overalt på marker, på havnen i Hvide Sande og sågar ude i Limfjorden mellem Thyborøn og Cheminova. Og det kan faktisk være en oplevelse at se, hvordan vinden omsættes til energi. Også for de turister, der kigger ud på havet for at fange solens sidste gløder i horisonten.
Når de vender sig om, så kan de til gengæld se en strand, der flyder med affald i mængder, der ligner en gammeldags losseplads. Og de kan gå tilbage til sommerhuset over en klitrække, der ikke kun slides af storm og højvande. Manglende respekt og forståelse for at man bør holde sig til de officielle overgange tærer også hårdt på klitten, når man lader børn og hunde lege over det hele eller lige skal se solnedgangen fra det højeste punkt. Dét er reelle problemer.
God fornøjelse med Magasinet!
