Vindmøller truer trækfugl

Vindmøller truer trækfugle

Den lille pomeransfugl kan vise sig at være et stærkt argument for modstandere af store vindmøller ved Husby.

Tekst: Erik Poulsen . Foto: Jens Overgaard Christensen

En ret sjælden trækfugl med det smukke navn pomeransfugl er blevet midtpunkt i en flere år lang debat om opstilling af store vindmøller på Pallisbjerg Enge; nordøst for Husby og op mod Nissum Fjord.

Arealet, hvor der påtænkes opstillet 12 vindmøller af 150 meters højde, er nemlig en af landets vigtigste rastepladser for pomeransfuglen, der lever i Afrika i vinterhalvåret og yngler længere mod nord i Skandinavien om sommeren.

”Det er under forårstrækket, at pomeransfuglen har sin mest prominente optræden i Danmark, og det strækker sig fra de allersidste dage af april til hen omkring 20.-25. maj. Trækket går igennem især Vestjylland og formentlig videre til ynglepladser i for eksempel Norges højeste fjeldheder; plateauer hvor vegetationen så småt begynder at blive temmelig sparsom”, fortæller ornitolog og fugletegner Jens Overgaard Christensen fra Staby.

Fuglen er ganske tillidsfuld, men svær at finde, da den trods sine farver er god til at skjule sig ude midt på marker med nyspiret korn. Jens Overgaard Christensen opdagede dog ved en tilfældighed pomeransfuglen på Pallisbjerg Enge i 2007, og lokaliteten fra Udstrup-området i nord til de sydvestlige dele af engområdet langs Felsted Kog ned i retning mod Husby Sø har siden været et trækplaster for ornitologer på forårsture i Vestjylland.

Det er derfor år for år veldokumenteret, at Pallisbjerg Enge er en af den lille trækfugls vigtigste rastepladser.

”Pomeransfuglene foretrækker dyrkede arealer, som er meget lave. Det gælder for eksempel drænede og dyrkede fjordenge eller tidligere sø-områder. De bedste lokaliteter er derfor steder som de tidligere enge nord for Skjernåens udløb i RIngkøbing Fjord, de opdyrkede arealer omkring den gamle Vest Stadil Fjord og sidst men ikke mindst Pallisbjerg Enge, hvor der årligt ses omkring 100 pomeransfugle”, siger Jens Overgaard Christensen.

Kan man flytte en trækfugl?

Lokale modstandere af mølleprojektet har henvist til, at vindmøllerne vil ødelægge rastepladsen for pomeransfuglen, hvilket er ulovligt, da området er en del af det internationale fuglebeskyttelsesområde ved Nissum Fjord.

Holstebro Kommune har haft den rådgivende ingeniørvirksomhed Grontmij til at lave en konsekvensvurdering af vindmøllernes indvirkning på bl.a. pomeransfuglens trækrute. Vurderingen fastslår, at møllerne formentlig vil ødelægge rastepladsen, men konstaterer også, at pomeransfuglen så nok blot vil finde et nyt sted at fouragere.

Det er ifølge Jens Overgaard Christensen både et juridisk og fagligt problem ved konsekvensvurderingen.

”For det første skal sådan en vurderingsrapport tage sigte på, hvordan et givent projekt påvirker forskellige arter på den pågældende lokalitet i sig selv. At henvise til, at de blot kan finde et andet sted er ikke godt nok. I rapporten henviser man til alle de dyrkede arealer, som ligger øst for Pallisbjerg Enge, altså over mod Klosterhul, Kyttrup og Ulfborg. Men disse områder benyttes ikke af pomeransfugle, og det skyldes velsagtens, at arten foretrækker de helt lave, tørlagte, dyrkede arealer. Der er intet sagligt belæg for, at pomeransfuglene skulle kunne benytte de højereliggende kornarealer øst for Pallisbjerg Enge”, siger Jens Overgaard Christensen.

Ifølge Dorte Eastwoord fra den lokale borgergruppe, der kæmper imod vindmøllerne, er man - dersom Holstebro Kommune endeligt beslutter at give mulighed for opstilling af møller i området -  klar til at klage til højere instanser. For pomeransfuglen og imod møllerne.  

Læs artikler fra 01.2015

Med opstillingen af fire 200 meter høje testmøller på Velling Mærsk kan der sættes endnu en milepæl i den internationale vindmølle-historie ved Ringkøbing Fjord.

Vindmøller i vadested

Skonnerten Maja sejler fra Hvide Sande til Lemvig, når træskibe fra hele landet samles til Pinsestævne.

Maja til familietræf

En mand i Thyborøn forsøger at vende en folkestemning...

Lad os tale om døden

Lederen af Anker Fjord Hospice i Hvide Sande oplever, at det er de pårørende, der taler mest om aktiv dødshjælp.

At lindre og leve værdigt

Finanskrisen tvang iværksætter i Lemvig til at afhænde virksomhed, men livsværket er fortsat med AL Lift.

Allan Laursen løfter stadig opgaven

Vestjyder kan godt lide jazz-musik. Det blev bevist, da Lemvig Musikforening for første gang deltog i den landsdækkende festival Vinterjazz.

Havn klar til flere møller

Lemvig Kirke giver mulighed for, at aleneforældre kan få et sådant nyt netværk gennem spisefællesskabsaftener.

Fællesskab for aleneforældre

Alopex Media i Staby viser de fascinerende facetter af dansk natur i billeder og ord

Naturen som inspiration

Den lille pomeransfugl kan vise sig at være et stærkt argument for modstandere af store vindmøller ved Husby.

Vindmøller truer trækfugl

Thomas Danielsen håber at blive genvalgt som lokalt folketingsmedlem, når statsministeren i løbet af de kommende måneder udskriver valg.

Politik fra tidligt til sent

Orla Østerby er blandt de nye navne på stemmesedlen, når folketingsvalget udskrives.

Den nye kandidat

Jyske virksomheder er særligt gode til at tage lærlinge ind, og det er med til at gøre det er muligt at tage en uddannelse som ung og stadig blive boende i sit lokal-område.

Praktik i provinsen