Magasinet VESTKYSTEN 01.21

Klik ind for at se, hvad vi har lavet for Børnebakken Sct. Georgsgaarden

Hjem

Klik ind på reference om Støtteforeningen Alt-I-Et

Læs magasinet

Klik ind for at læse, hvad vi har lavet for Kirohuset

Bliv annoncør

Klik ind på vores reference om LU Gymnastikforening

Kalender

Klik ind for at se, hvad vi har lavet for Børnebakken Sct. Georgsgaarden

Kontakt

Magasinet VESTKYSTEN 01.21

Prisen for parken

Vores vestjyske natur er på vej til at blive til parker. nationalparker, naturparker, geoparker og naturnationalparker.

Parkerne står i kø ude i landskabet: Nationalpark Thy er veletableret som den første af sin slags, og i april fik Geopark Vestjylland, der dækker Lemvig, Holstebro og Struer Kommuner, efter ti års forarbejde det officielle, internationale stempel som UNESCO Global Geopark.

Få dage senere fulgte miljøministeren efter ved at udpege ulvereviret Stråsø Plantage, øst for Ulfborg, som en af landets fem første naturnationalparker. Og som vi fortæller på side 38, er Naturpark Nissum Fjord godt på vej med de rammer, der skal gøre den fredede natur omkring fjorden både lettere tilgængelig og forståelig.

Fælles for park-initiativerne er, at man på én gang forsøger at beskytte vores natur, mens den åbnes for de stadigt flere gæster, der søger ud for at opleve dyr, planteliv, vand, frisk luft, kulturhistorie, udsigt og landskab. Det er heller ingen hemmelighed, at vi vestjyder godt vil tjene en skilling på at sælge de oplevelser og fortællinger, der kan synliggøres og styrkes gennem et park-stempel.

Indhegnet forlystelsespark

Prisen for en park afhænger af øjnene, der ser, og det natursyn man har. Er man vant til at ride, vandre eller cykle alene i de store vidder, kan det være et tab, hvis man pludseligt skal dele naturens stilhed og ro med livlige shelterpladser, autocampere og turistgrupper på tur.

Den højeste pris risikerer vi at betale i de statslige naturnationalparker, som i det vestjyske sagtens kan være på vej flere steder end Stråsø Plantage. Her er grundtanken at fjerne al kulturarv og i stedet lade naturen råde i en ny slags forlystelsespark. Væk med generationers skovbrug, jagt, landbrug, fiskeri og sågar biavl. Til gengæld ind med urørt skov, mere friluftsliv og forvildede husdyr i indhegning.

Det kan være kvæg og heste, som bag hegn udsættes i et rewilding-eksperiment, der berettiget har rejst kritiske spørgsmål om dyrevelfærd og sameksistens med friluftsaktiviteter.

Som en forløber til de kommende naturnationalparker har Naturstyrelsen derfor udpeget Husby Klitplantage – hvis sårbare blomsterflor, vi skriver om på side 50 – og Klitmøller i Thy som testområder. Her skal husdyr allerede fra efteråret helårsgræsse i store indhegninger og forhåbentlig give nogle svar på, hvordan vi finder en passende balance mellem natur, dyr og mennesker i parklandskabet.

Læs artikler fra 01.2024

Michael Madsen har drevet JyllandsAkvariet i 25 år

Æ akvariemand i Thyborøn...

Brobygger mellem mennesker og natur - en artikel af Alopex Media

Brobygger mellem mennesker og natur...

Fuldstændig ferie i et folkevognsrugbrød - en artikel om Hedevang Outdoor

Fuldstændig ferie i et ...

Gyldne udsigter - en artikel om toldbodens nye museum med guldaldermalerier

Gyldne udsigter...

Klitplantagens forunderlige flora - en artikel af Alopex Media

Klitplantagens forunderlige flora...

Togtur med udsigt til grønne batteritog - en artikel for Midtjyske Jernbaner

Togtur med udsigt til grønne batteritog..

Tre havneoplevelser til lystsejlere - en artikel om Lemvig Kommunes tre lystbådehavne: Lemvig Havn, Lemvig Marina og Thyborøn Lystbådehavn

Tre havneoplevelser til lystsejlere...

Verdens hvaler i is. Iskunsten i Thyborøn hylder klodens største pattedyr.

Verdens hvaler i is...