Magasinet VESTKYSTEN 03.15

Klik ind for at se, hvad vi har lavet for Børnebakken Sct. Georgsgaarden

Hjem

Klik ind på reference om Støtteforeningen Alt-I-Et

Læs magasinet

Klik ind for at læse, hvad vi har lavet for Kirohuset

Bliv annoncør

Klik ind på vores reference om LU Gymnastikforening

Kalender

Klik ind for at se, hvad vi har lavet for Børnebakken Sct. Georgsgaarden

Kontakt

Magasinet VESTKYSTEN 03.15

Når papiret smuldrer

Magasinet, som du sidder med i hænderne lige nu, har vi kommerciel basis og med annoncørernes opbakning udgivet på papir i ti år. Vi ved ikke, hvor længe vi fortsætter med papiret, men det bliver næppe ti år mere.

At medieforbruget i disse år med stor hast rykker fra papir til digitale udgivelser mærker vi nemlig også her på vestkysten. 

Senest har de lokale dagblade varslet at vælte den høje betalingsmur omkring net-nyhederne, som ellers kun betalende læsere har haft adgang til. Det sker ikke med dagbladenes gode vilje, men de har brug for at få nye kunder i butikken. Markedet for annoncer og læsere til papiraviserne er nemlig så presset, at der for nylig er nedlagt 12 stillinger i annonceafdelingerne hos Midtjyske Medier. 

Omvæltningerne sker samtidigt med, at de lokale aviser efter en lang årrække på forskellige udenlandske hænder igen har fået danske ejere. Når de skal håndtere papirmediernes fremtid, er det ikke alene det smuldrende annoncemarked, der truer avisernes eksistens. 

Det politiske spørgsmål om hvilke medier, der i de kommende år skal have offentlig støtte, er uafklaret. Dén debat handler ofte om licensmidler til DR og mulige begrænsninger af statsradiofoniens web-aktiviteter, men også den redaktionelle produktionsstøtte fra Kulturstyrelsen til de betalte papiraviser, som færre og færre læser, er i spil. Her får for eksempel mediehusene bag Folkebladet Lemvig, Dagbladet Holstebro og Dagbladet Ringkøbing-Skjern årligt 6,6 mio. kr. i statsstøtte. 

Forsvinder de midler over til nye netmedier, mens Google og Facebook samtidigt sluger endnu flere annoncekroner og læsere, kan vi roligt regne med, at medielandskabet på vestkysten i løbet af få år kommer til at være ganske anderledes papirløst. 

PS. Magasinet Vestkysten nøjes selvfølgelig ikke med at iagttage udviklingen. Bemærk blandt andet hvordan vi løbende deler gode historier og oplevelser fra vestkysten på facebook.com/magasinetvestkysten - if you can’t beat them, join them…. 

 

God fornøjelse med Magasinet VESTKYSTEN!

Læs artikler fra 03.2015

Efter 37 år i Amerika, og endnu flere år i resten af verden, har Lis Gylding Sørensen nu slået sig ned i Vedersø...

Livet er et eventyr

Vandsportsfestivalen WaterZ i Hvide Sande kunne ikke klage over manglende vind.

Surf for fuld kraft

Ungt par fra Århus faldt pladask for et liv i det vestjyske, men måtte en lang proces igennem før en lokal bank gjorde drømmen om hus i Lomborg til virkelighed.

Vild med Vestjylland

Håbet om at skabe et mekka for opdræt af østers 
i Limfjorden vakler efter fund af den frygtede 
bonamia-parasit.

Parasit truer østerseventyr

Margrete Moore fra Fish & Moore og fiskerestauranten Sommerfisk i Fjand Badeby kan få selv den mest skeptiske gæst til at spise østers.

3 retter med østers

Historien om Kabbel Hovedgård ved Lemvig er med til at gøre op med en myten om ’det mørke, uciviliserede Jylland’.

Vidne om jysk storhedstid

I ti år har Sundhedscentret været hjertet i Tangsø Centret, og pumpet liv og energi rundt i kroppe i alle aldre - og i lokalsamfundet.

Et hus i bevægelse

Håndboldspilleren og landmanden 
Uffe Noe fra Nørre Nissum begyndte i 1972 at løbe Byskov-ruten...

Den evige løbetur

Lisbeth Barslund Hedegaard og Jesper Vejgaard Knudsen flyttede i sommer hjem til det vestjyske og har købt bolig i Lemvig

Kirkeklokker og kobrøl